Jeg kan bedst li' en dybere rød farve til kagen. ;o)
Passer til rund springform, diam. ca. 24 cm
150 g smør (stuetemp.)
4 dl sukker
2 æg
2 fl rød frugtfarve (2 x 38 ml)*
1-3 tsk kakao (mere kakao jo dybere rød farve)
6,5 dl mel
1 tsk salt
1 tsk natron
2,5 dl kærnemælk
1 tsk klar eddike
1 tsk vanilleessens (alternativ 1 tsk vanillesukker eller
kornene fra 1 stang vanille)
* Der kan med fordel anvendes rød pastafarve (koncentreret = meget mindre mængde farve anvendes).
Pisk blødt smør sammen med sukker og vanillesukker, meget luftigt med piskeriset. Tilsæt ét æg ad gangen.
I en anden skål blandes mel og kakaopulver sammen.
Kærnemælken hældes i en ny/anden skål og blandes sammen med rød frugtfarve.
Tilsæt skiftevis melblandingen (sigtes i) og kærnemælkensblandingen lidt efter lidt.
Fyld dejen i springformen og bag i 45-60 minutter ved 180 grader. Lad kagen afkøle helt, inden den evt. flækkes i 2 eller 3 lag.
Opskrift på Red Velvet Cupcakes: Klik her

2 fl rød frugtfarve- den nye el gamle str?
SvarSletDet må vist være den gamle - 1 flaske indeholder 38 ml.
SvarSletoki tak. Og tak for dine gode opskrifter.. Du har lavet mange flotte ting. c",)..
SvarSletDet var så lidt - og tak. :o)
SletKan man blande pasta farve i den?? Det er det eneste jeg har
SvarSletJa, det kan man godt.
SletEr der en grund til at man bruger klar eddike og ikke almindelig brun eddike? Hvad er forskellen?
SvarSletForskellen er, at klar eddike ikke lugter lige så kraftigt - eller "fælt" om man vil ;o) - som brun eddike.
SletAah, tak for svaret :) Jeg glæder mig til at prøve denne opskrift!
SletJeg har prøvet at lave en red velvet kage, bagt i en 24x24 cm form. Men den bliver tung og tæt... Skal den ikke være let og luftig? Hvad gør jeg evt. Forkert?
SvarSletDen bliver ikke lige så let og luftig som f.eks. lagkagebunde. Vil nok nærmere betegne den som værende lidt af en mellemting af "let og luftig" og "tung og tæt".
SletNår jeg bager runde kager, skruer jeg lidt ned for graderne og forlænger bagetiden. Så hvis du til firkantet kage sætter graderne lidt op og forkorter bagetiden, kan det måske hjælpe?
Tusind tak for svar. Jeg prøver igen, for det skal lykkes med denne lækre kage :-) Den første bagte jeg i 60 min på 180 grader og den blev tung som beton. Den næste bagte jeg i 90 min på 160 grader og den blev lidt bedre. Mvh. Lene
SvarSletHej Bettina,
SvarSletjeg kunne godt tænke mig at prøve denne opskrift - det ser lækkert ud. Hvad med fyld? Har du opskrift på dette og hvad er bedst at fylde en velvet kage med?
Red Velvet er i bund og grund "bare" en mild chokoladekage, så der er rigtig mange muligheder. F.eks. ostecreme, pinacoladamousse, julet appelsinmousse (som i min kage "Juleøen"), hvid Tobleronecreme, limemousse, Baileysmousse og meget andet. I bund og grund er det blot et spørgsmål om "smag og behag". :o)
SletOpskrifter på de nævnte mousser/cremer kan alle finde på bloggen.
UPS... tilføj lige et "s", så der står "findes på bloggen". ;o)
SletI opskriften står der salt, men ikke hvor det skal i.?
SvarSletMængden er angivet, der står 1 tsk salt :)
SletHejsa!
SvarSletJeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med denne kage, og er "kommet til" at købe en flaske Lorann red velvet bakery emulsion, som angiveligt både skulle være farve og smag - kan jeg så bruge denne opskrift uden videre, og så erstatte frugtfarven med det i min flaske i en passende mængde, eller skal jeg også fjerne nogle andre ingredienser?
Med venlig hilsen
Susan.