Viser opslag med etiketten Cupcake flad pynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cupcake flad pynt. Vis alle opslag

torsdag den 19. september 2013

Cupcakes toppet med ugler

Det er heldigvis godt, at man finde indendørs sysler, når nu efteråret er sat ind med både regnvejr og køligere temperaturer. Det blev derfor til en omgang cupcakes med ugletoppere lavet i fondant.

Karameltecupcakes med en hurtig "Oetker topping" ;o)
med henholdsvis citron- og hindbærsmag (begge også tilsat vanille).
 Sådan laves uglen
Jeg har tilsat tylosepulver til fondanten (gumpaste). Bl.a. for hurtigere tørring, men især for at få fondanten til at blive mere hærdet, når den er tør, da uglerne skulle placeres lodret i toppingen.



Cirkeludstikker i 3 små størrelser, oval udstikker, bladudstikker, scallop tool, kniv og rullepind, (non-stick 22,5 cm lang) ideel til udrulning af mindre portioner fondant. Der er også anvendt en 5-bladet blomsterudstikker (blossom), glemte den desværre på billedet. :o( Desuden er der smurt et ganske tyndt lag Petal Base på underlaget, så fondanten ikke hænger fast.


  1. Udstik kroppen med oval udstikker.
  2. Skær lidt af bunden af - vend udstikker så den er bredest vandret.
  3. Skær lidt af toppen af - vend udstikker så den er bredest lodret.
  1. Udstik 2 hvide cirkler til øjne med den største cirkeludstikker. Lim (her er anvendt vand) øjnene på uglen.
  2. Udstik 2 blå (eller ønsket farve) cirkler med den mellemste cirkeludstikker.
  3. Udstik 2 sorte cirkler med den mindste cirkeludstikker.
  4. Lim de blå cirkler oven på de hvide, og lim de sorte oven på de blå.
  5. Tril 2 små hvide kugler og tryk dem flade. (Anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på tæt ved yderkanten af de sorte cirkler. 
  1. Med scallop tool laves "fjer" - for hver række forskydes buen.
  2. Udstik 2 blade (rosenbladudstikker - dog uden at præge - kan også anvendes) til vinger. Hvis du synes vingerne også skal have "fjer", så anvend scallop tool.
  3. Udstik en gul blomst med 5-bladet udstikker. Skal anvendes til klør og næb. Skær som vist på billede nr. 3: 2 x 2 buer "a" og "b" til klør og til næbbet "c" skæres buen væk.
  4. Lim klør/fødderne ("a" og "b") på op til kroppen. Lim næbbet (c) på midt under øjnene.
    Lim vingerne på - og lad uglen tørre helt.
TIP: Udlad at skære bunden af kroppen samt at sætte klør/fødder på,
hvis den skal sættes lodret i toppingen. ;o)
Når uglen er helt tør og stiv, er den klar som (lodret) topper på en cupcake.

Uglen kan både placeres lodret i toppingen, eller den kan anvendes som "flad" (liggende) pynt; udstik en cirkel i fondant, hvorpå uglen limes fast. (Som liggende pynt behøves der ikke tilsat tylosepulver til fondanten, og den behøver heller ikke være fuldstændig tør, før den anvendes).

Uglen kan også anvendes som dekoration oven på en kage og/eller som sidepynt.


Webshop: www.momsesunivers.dk

søndag den 2. september 2012

Smilende babyhoved

Et smilende og nuttet babyhoved til at pynte på kagen eller cupcaken.

Prøver lavet i forbindelse med Birkas dåbskage.
Jeg har ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Det er ikke nødvendigt for at lave denne. Jeg smører underlaget med lidt Petal Base, så fondanten ikke hænger i.

Sådan laves babyhoved

Udrul fondant. Udstik en cirkel - bruges som "baggrund" for hagesmækken.

Denne baggrundscirkel kan undlades, hvis man kun ønsker selve babyhovedet.
Udrul fondant og anvend en blomsterudstikker til at udstikke kysen. Skær det nederste af blomsten.


Til ansigtet udstikkes en cirkel. Brug samme udstikker til at fjerne/udstikke noget af kysen med.


Lim (her er anvendt vandpensel) kysen på baggrundscirklen. Lim dernæst ansigtet på.


Brug scallop-værktøjet til at præge munden. Med ball-værktøjet laves fordybninger til øjne og næse.



Til næsen trilles en lille kugle. Kom lim i fordybningen og læg kuglen i.




Til øjnene trilles 2 små sorte kugler. Kom lim i fordybningerne og læg kuglerne i.




Så mangler der kun hårtotten. Rul en lille pølse (eller anvend en Sugarcraft gun). Rul pølsen sammen til en spiral og lim den på.



Dust med lidt pulverfarve for at give kinderne lidt kulør.
KLIK HER for pastafarver.

Babyhovedet er klar til anvendelse. Evt. yderligere dekoration laves selvfølgelig efter ønske og fantasi. :o)

Hagesmæk

En sød og enkel lille hagesmæk, der kan pynte på en kage eller cupcake.

Hagesmækken og baggrundscirklen kan dekoreres på mange forskellige måder. :o)
Denne er lavet til Birkas dåbskage.
Jeg har ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Det er ikke nødvendigt for at lave denne. Jeg smører underlaget med lidt Petal Base, så fondanten ikke hænger i.

Sådan laves hagesmækken

Udrul fondant. Udstik en cirkel - bruges som "baggrund" for hagesmækken.

Denne baggrundscirkel kan undlades, hvis man kun ønsker selve hagesmækken.

Udrul fondant og udstik en bølget cirkel/blomst. Denne skal være mindre end "baggrundscirklen".


Anvend en oval udstikker og udstik til halshul i hagesmækken.  



Ønskes lidt mønster på hagesmækken, kan der f.eks. som her præges en "dråbe" i hver enkelt bue. 


Kom lim (her er anvendt vandpensel) på den nederste del af hagesmækken. De 2 øverste buer skal kunne løftes op, så derfor skal der ikke kommes lim på her. Læg hagesmækken på baggrundscirklen.


Så skal der laves bindebånd til hagesmækken. Har du en sugarcraft gun, så anvend den. Ellers rul nogle meget tynde pølser med hånden i stedet for.


Her er anvendt den mindste disk med rundt hul.

Hvis fondanten er lidt svær at trykke ud, så ælt lidt Petal Base (eller Palmin) i,
det gør fondanten blødere og nemmere at få trykket ud.

Tryk et passende stykke ud til det første bånd. Løft op i den ene af de øvereste buer kom lim ind under og læg den ene ende af båndet ind. Læg/tryk meget let buen på plads.


Båndet trækkes ind mod midten og der laves en løkke (som begyndelsen på et 8-tal). 




Gør det samme med det andet bånd.



Som afslutning på sløjfen, skal der laves en lille knude. Der tages et lille stykke pølse og lægges lodret oven på midten af sløjfen. Brug Dresdenværktøjet til at trykke begge ender af pølsen ind til sløjfen.
 
Knuden kan måske være lidt svær at se på billedet
Hagesmækken er nu færdig - MEN der kan selvfølgelig laves yderligere udsmykning v.h.a. prægning, sukkerperler o.lign. samt male eller duste med spiselige pulverfarver... vær kreativ. :o)

Blomst af hjerter

Hjerteblomst
- en ret enkel og nemt lavet blomst af sammensatte af hjerter.


Hjerteblomsterne kan dekoreres på mange forskellige måder
- bare brug fantasien. :o)

Jeg har ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Det er ikke nødvendigt for at lave denne.

Sådan laves hjerteblomsten

Udrul fondant. Anvend udstikkeren med de hjerteformede blade. Har du ikke denne udstikker, så udstik 5 enkelte hjerter i stedet for.



Præg f.eks. et dråbeformet mønster i bladene.



Til blomstens centrum udstikkes 5 mindre hjerter. Der præges også i hvert enkelt hjerte.  


Billedet til højre blev desværre noget uskarpt. :o(

Lim (her er anvendt vandpensel) de små hjerter på. Kom lidt tyloselim (eller RI) i midten af blomsten og sæt en sukkerkugle på.


Prøve og vejledning lavet i forbindelse med dåbs- og fødselsdagskage.
En ret simpel hjerteblomst, som både kan anvendes som dekoration til en cupcake eller en kage. :o)

Webshop: www.momsesunivers.dk

mandag den 20. august 2012

Sødt bambi-hoved

Ja, hvem kender ikke Bambi - det lille og søde dådyr med de store bedårende øjne? :o)

Prøve og vejledning lavet i forbindelse med Birkas dåbskage.

Jeg har ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Det er ikke nødvendigt for at lave denne. Jeg smører underlaget (silikonebageark) med Petal Base, så fondanten ikke kommer til at klistre fast.

Sådan laves bambi-hovedet

Print skabelonen i den ønskede størrelse og klip den ud.

Thi-hi, synes faktisk skabelonen ligner Mickey Mouse til en forveksling
- altså lige bortset fra at ørerne ikke er helt runde. ;o)
Udrul fondant og skær hovedet ud efter skabelonen med modelleringskniv.


Til øjet trilles en lille kugle , der trykkes flad - eller anvend en mini-cirkeludstikker. Lim (vandpensel anvendt) øjet på hovedet.


Til snudeskaftet trilles en oval, der trykkes flad. Lim på snuden.
 

Anvend en mini-cirkeludstikker og stik midten af det hvide i øjet ud.
Udrul et lille stykke sort fondant og stik en tilsvarende cirkel ud og lim den på midt i øjet.


Til selve snuden trilles en lille kugle, der trykkes flad. Lim på snudeskaftet.

 

Så skal der laves "glimt i øjet". :o) Tril en lille kugle og tryk den flad. Lim på øjet. "Glimtet" skal ikke placeres i midten af øjet - placeres lidt asymmetrisk.


Nu mangler der detaljen ved det ene øre - "øregangen" eller hvad det nu måtte hedde på et dådyr. ;o)

Form en kegle, tryk den flad, skær det nederste stykke af, så der fremkommer en lige kant. Skrær lidt af eller tryk lidt ind på hver side af toppen, så "øregangen" bliver  spids.


Lim "øregangen" på øret. Hovedet er nu færdigt - ganske sødt ikke?. :o)


Udrul lidt fondant og udstik 1 cirkel. Bruges som baggrundsplade for hovedet. 




Lim det færdige dådyrhovede på cirklen.



Sådan... en lille kær "Bambi" klar til at gøre kagen eller cupcaken lidt sødere... endda i dobbelt forstand. ;o)

Webshop: www.momsesunivers.dk

onsdag den 28. marts 2012

Søde og glade abehoveder

Synes aber er nogle herlige dyr. Måske fordi de er så nært beslægtede til os menesker. ;o) Har set lidt forskellige aber i fondant, så inspireret af disse fik jeg lyst til at lave nogle glade abehoveder. :o)

Hovederne kan f.eks. anvendes som dekoration hele vejen rundt på siden af kagen
eller som pynt oven på en cupcake. Hovederne kan laves i alle regnbuens farver.
Lav f.eks. nogle små sløjfer og sæt på - så er der både piger og drenge. ;o)

Jeg har ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Det er ikke nødvendigt til disse hoveder. Smør underlaget med Petal Base, så fondanten ikke hænger i/klistrer fast.

Sådan laves abehovedet

Udstik 1 cirkel til hovedet. Jeg har anvendt en cirkel, der er lige knap Ø6 cm. Udstik også 2 mindre cirkler til ørerne. Skær lidt af bunden væk på disse. 


Til den lille hårtot rulles en pølse, der bukkes som et "V". Tryk "V"et lidt fladt med fingeren. Skær lidt af bunden væk.


Saml delene og lim dem sammen. Jeg har anvendt vand.


Tril 2 små kugler og tryk dem flade (kan også udstikkes i stedet for). Disse skal være lidt mindre end selve øret. Skær igen et stykke af bunden af.


Lim dem oven på ørerne.


Til ansigtet udstikkes en oval og et hjerte. Skær bunden af hjertet.


Lim delene oven på hovedet, så de danner et ansigt.


Med Dresden værktøjet "tegnes" en mund og prikkes 2 huller til næsebor. Dette kan f.eks. i stedet males på med sort pastafarve eller en våd dust farve (farvepulver blandet med klar alkohol).


Præg øjnene med en mini-cirkeludstikker.

Til "kinder" trilles 2 små kugler, der trykkes flade og limes på.



Til pupillerne udstikkes eller trilles 2 små sorte kugler, der trykkes flade og limes på øjnene.

For at få lidt "liv" i øjnene trilles 2 små hvide kugler (mindre end de sorte), der også trykkes flade. Lim dem på pupillerne.

For lidt mere effekt på ørerne kan den store kugle på ball værktøjet anvendes. Tryk let så der fremkommer en fordybning i øret.


Voila - et styks glad og smilende abehoved klar til at gøre kagen eller cupcaken lidt festligere. :o)

Webshop: www.momsesunivers.dk