Der er til ca. 2 kagelag, Ø22 cm
300 g dybfrosne hindbær (kog bærrene i minimum 3 min. for at udrydde evt. bakterier)
Evt. 1-2 spsk flormelis (smag til, da hindbær kan smage forskelligt)
1-2 tsk vanillesukker
2 dl yoghurt naturel
0,5 ltr. piskefløde
5 blade husblas
1 spsk citronsaft (eller lidt saft fra hindbærrene)
Bærrene optøs og koges minimum 3 min. Hindbærrerne moses* igennem en si og blandes med vanillesukker og evt. flormelis. (Smag til).
*Jeg moser hindbærrene igennem en si, da jeg ikke ønsker kerner i moussen. Synes at moussen bliver bedst og rigtig lækker fløjlsblød uden kernerne. :o) Men jeg er så i øvrigt også fri for at hindbærkernerne sætter sig fast mellem tænderne. ;o)
*Jeg moser hindbærrene igennem en si, da jeg ikke ønsker kerner i moussen. Synes at moussen bliver bedst og rigtig lækker fløjlsblød uden kernerne. :o) Men jeg er så i øvrigt også fri for at hindbærkernerne sætter sig fast mellem tænderne. ;o)
Husblassen udblødes i 10 min. i koldt vand, vandet "krammes" af og smeltes over vandbad med citronsaft (eller hindbærsaft). Tilsæt lidt af hindbærmosen til husblassen. Kom derefter husblassen i resten af den varme hindbærmos. Lad afkøle (stuetemp.) Yoghurten (ikke iskold) vendes i hindbærmosen og til sidst vendes til hele med den stiftpiskede fløde (heller ikks iskold).
Stil hindbærmoussen i køleskabet (min. 6-8 timer) - men gerne til dagen efter.
Jeg kommer moussen i en frysepose. Når den skal bruges, klippes et hul i posens ene hjørne, så er moussen nem at sprøjte ud/fordele på kagelagene. ;o)
Moussen kan fryses. Optøs ved stuetemperatur.
Røres evt. op med lidt flødeskum.


Nu har jeg en lille spørgesmål ... Du skriver at man skal mose hinbærne igennem en si. Når man moser dem igennem si, kommer der saft og det der er tilbage i sien er hinbær mos/kerne. hvilket af det to skal man bruge?
SvarSletPia R., jeg har stort set kun kernerne tilbage i sien, når jeg har MOSET bærrerne igennem. Det er kernerne, jeg smider væk. Du behøver ikke at mose bærrerne igennem en si. Har du ikke noget imod hindbærmousse med kerner, så mos bærrerne med f.eks. en gaffel i stedet for.
SvarSletJeg har også et spørgsmål... Kan man lave opskriften med jordbær i stedet og i så fald passer det så stadig godt til tobleronecreme i en kage med lyse bunde ?
SvarSletLine: Du kan sagtens anvende jordbær. :o) Bare vær opmærksom på, at de er mere "vandede" end hindbær. Forsøg evt. at "dræne" dem lidt og/eller tilsæt lidt ekstra husblas. Jordbær og toblerone smager fint sammen. :o) Til lyse bunde ville jeg ud fra det rent synsmæssige (når der skæres i kagen) vælge en lys eller mørk toblerone.
SvarSletKan man smage yoghurten? Hvordan ville den blive uden yoghurt? Jeg skal lave en mousse i aften med husblas, men synes denne lyder fin, men er nervøs for yoghurten? :)
SvarSletDen får en lidt mere cremet konsistens og smager friskt. Jeg synes, den er rigtig lækker. Har efterhånden lavet den en hel del gange. :o)
SletVed ikke hvordan den vil blive uden yoghurt. Du kan evt. tilsætte mere flødeskum i stedet, men smagen vil så også ændres tilsvarende.
Hej:-)
SvarSletSikke en fantastisk side du har:)
Jeg er ret ny i det her kage univers:) Og skal lave min første kage med lag.. Er lidt nervøs.. Det er til min søsters polterabend.. :)
Men jeg havde i tankerne at det skulle være hindbær mousse med tobleronecreme..:) Hvilke bunde vil du anbefale at jeg lave til det eller er der andet fyld der er bedre..
Skal have kage klar til lørdag d. 18 og skal lave det sidste på den om fredagen, hvornår vil du starte og hvordan??
Håber på svar:)
Mange hilsner fra en meget nervøs nybegynder.. Skal lave kage til 30 mennesker og vil så gerne have succes;)
Tak :o)
SletMan går aldrig fejl af den kombination, du nævner. :o)
Hindbær, lys toblerone og lyse lagkagebunde eller hindbær (eller lime), hvid toblerone og mørke lagkagebunde.
Opskrift på bunde:
http://momses-univers.blogspot.dk/2011/11/lagekagebunde.html
Opskrift på limemousse:
http://momses-univers.blogspot.dk/2011/12/limemousse.html
Ville bage bunde og lave fyldet torsdag aften. Samle kagen tidligt fredag morgen, så den kan stå et par timer på køl og samle sig. Derefter smøre op, overtrække og pynte.
Samle og opsmøring af kage:
http://momses-univers.blogspot.dk/2012/01/samle-og-opsmre-en-kage.html
Har du mulighed for det, så lav pynten på forhånd, så du ikke skal bruge tid på det om fredagen.
Opbevaring af pynt:
http://momses-univers.blogspot.dk/2012/08/opbevaring-af-fondantpynt.html
I dette vejr har fondanten desværre tendens til at "svede". :( Har du en blæser/ventilator, er det en god idé at sætte den til, mens du overtrækker og pynter kagen. Hav evt. også pap eller hele køkkenruller i køleskabet til at opsuge evt. kondens fra kagen.
Bemærk i øvrigt at bag alle "grønne ord" i indlæggene gemmer sig et link. ;o)
Rigtig god fornøjesle :o)
Okay hvilken kombination syntes du der er bedst?? :) lyse eller mørke bunde??
SvarSletKan se at du skriver ved bundene at man kan lave dem enkeltvis vil du anbefale mig det?:)
Du er virkelig til kæmpe hjælp og dejlig med hurtig respons..
Vi bliver 30 til den polterabend og er i tvivl om hvor meget jeg skal lave.. Skal bruge hjerte forme.. Og har en på 30, 25, 20, og 15 og vil gerne have min 2 til stabling men er i tvivl om hvilke jeg skal bruge vil jo ikke lave ALT for meget.. Håber du kan hjælpe lidt?? :-D
Hinbærmoussen går fint til både lyse og mørke bunde, så det er op til dig at tage beslutningen. ;o)
SletSe kageberegner her:
http://www.momses-univers.blogspot.dk/2011/12/er-der-kage-nok.html
Hjerteform er næsten som til rund kage.
Enten 25 + 20 eller 30 + 15. Kagerne skal være 8 cm høje.
Jeg bager bundene enkeltvis. Er ikke så god til at flække den store i 3 dele. ;o)
SletOkay:) Ja så den godt men vidste jo ikke hvad jeg skulle gå ud fra..
SvarSletHvad mener du med at de skal være 8 cm høje?? Formene er kun 7,5 og de skal vel ikke være så høje når jeg bager dem enkeltvis?:)
Ikke de enkelte bunde ;o) - men den færdige kage (med bunde og fyld) skal være 8 cm i højden, hvis mængden (antal personer) skal passe. Se kageberegneren.
SletEksempel:
Ø15 cm kage, 8 cm høj = 7 pers.
Ø15 cm kage, 5 cm høj = 4,4 pers.
Alternativt kan du beregne ca. 2 dl kage pr. person, som også nævnt i kageberegneren.
SletAhhh okay så forstår jeg:) okay vil prøve at kigge noget mere på det kage beregner:) tak for hjælpen:)
SvarSletHej momse..
SvarSletFørst: tak for en fantastisk opskrift..
Har lige et spørgsmål.. Hvor længe kan den holde sig i fryseren? Har en lille portion fra den 6/12-12.. Kan jeg tage den op og bruge den her i næste uge?
Michella :)
Vil umiddelbart sige 3 mdr. i fryser. Det er den længste tid, jeg selv har prøvet. Smagte fint efter 3 mdr. :o)
SletFantastisk..
SvarSletTak for hjælpen :-)
Håber du kan hjælpe, vil lave denne mousse men har kun 225g hindbær og de er ikke til at opdrive nogen steder i disse lukkedage. Kan man nøjes??
SvarSletDu kan godt nøjes. Lad evt. være med at "sigte" kernerne fra.
SletHej momse.Kan man fryse moussen ned med det samme, eller skal den trække først i køleskab? Skal lægge kagen sammen lørdag og servere den søndag;-)VH Marianne.
SvarSletMarianne, jeg ville lige lade den ligge og trække nogle timer, inden den bliver frosset.
Slettusind tak:-)og hvor var den dog nem at lave. i morgen står den på tobleronecreme:-)
SvarSletEr det 300 gram hindbær før eller efter du har fjernet kerner?
SvarSlet300 g før
SvarSletMan behøver nødvendigvis ikke "si" kernerne fra. Det er helt op til dig, om du ønsker en hindbærmousse med eller uden kerner. :o)
Hej betina.
SvarSletHar altid undgået hindbærmousse, da jeg har været uheldig at den skiller for mig. Skal nu lave til 40 mennesker og er en smule nervøs for at den skal skille. Hvad går galt når den skiller?
Hej Annette :) Jeg er godt nok ikke Betina, men måske kan mit svar hjælpe. Jeg har lavet mousse flere gange, og aldrig haft problemer. Kan du måske have pisket flødeskummet for længe? Jeg plejer at piske fløden kraftigt, men stopper så snart den "står" uden at flyde ud :) Det er altid blevet fint for mig.
SletTak Charasy :) - overpiskning af fløden kan få det til at skille og/eller gryne.
SletHej! Er den til at lave med blåbær?
SvarSletHejsa,
SletJa :) - vær dog opmærksom på, at der ikke er så meget smag i blåbær, så tilsæt gerne lidt ekstra citronsaft, 100 g blåbær og et halvt blad husblas.
/Bettina
Hold da op! Havde ikke regnet med så hurtigt et svar...
SletAltså 100g ekstra blåbær og et halvt blad husblas mere?
Ja :)
SletHej :-)
SvarSletFørst og fremmest tak for en fantastisk side :-)
Jeg skal i næste uge lave en kage til fredag aften og skal alm. på arbejde, så det skal lige planlægges :-)
Tænker denne tidsplan:
Onsdag aften: lave mousser og sætte dem på køl
Torsdag eftermiddag: samle kagen og på køl
Torsdag aften: smøre op og på køl
Fredag eftermiddag: overrække + pynte
Jeg er i tvivl om mousserne når at blive for gamle? Ved at jeg kunne spare tid ved at samle kagen inden moussen er stivnet, men er mest tryg ved at jeg er sikker på at det er stivnet, inden det kommer i kagen :-)
Bunde og fondant laver jeg i denne weekend :-) Dog er jeg lidt i tvivl om fondanten, idet det skal være en "gavekage" og selve sløjfen kan jo sagtens laves nu og tørre, men det dur vel ikke med "gavebåndet"? Eller kan jeg lave det og "rulle det op" på en tom køkkenrulle med bagepapir imellem - og så rulle det ud på den overtrukne kage?
Håber du har tid at hjælpe - på forhånd tak :-)
Hilsner Pernille
Hej Pernille
SletMousser og creme med fløde har samme holdbarhed som en åbnet piskefløde, 2-3 dage (se karton). Din tidsplan for mousse/crme holder lige akkurat. :)
Hvis du pakker "båndet" godt og 100% lufttæt ind, så bør det forblive blødt, så det kan anvendes på kagen. Og ja, læg gerne bagepapir imellem, hvis du "ruller op". Ved ikke om en tom køkkenrulle vil være for smal/lille, men prøv dig frem. :) Sløjfen bør laves lidt før, så den kan tørre op, så den holder formen, når den lægges på kagen. Tilsæt gerne tylosepulver til "den klat fondatn" sløjfen skal laves af, så den tørrer hurtigere og dermed er nemmere at forme.
Kagehilsner Bettina
Fantastisk side �� Efter at have læst diverse gode råd, har jeg mod på at lave min datters Dåbskage �� Vil dog lige spørge dig, hvor mange dage i forvejen kan man lave kagepynt af fondant?
SvarSletVenlig hilsen Mai
Hej Mai
SletDu kan lave pynt flere måneder i forvejen :)
Læs mere i indlægget "Opbevaring af fondantpynt"
http://momses-univers.blogspot.dk/2012/08/opbevaring-af-fondantpynt.html
Mvh Bettina
Hej!
SvarSletJeg har ikke brugt husblas før, og har intet tid til at det går galt - så kan du ikke give en guide til hvordan i alverden det kommer i den mousse? Det er lidt sort for mig det med at kramme og vandbad i hindbærsaft :-)
Husblassen skal opblødes i vand. Man tager husblassen i den ene hånd og trykker/krammer vandet ud. Ikke spor besværligt. Men du kan bare tage op uden at "kramme" bladene, så får du blot lidt mere vand. Husblassen kan derefter smeltes direkte i den varme bærmos (det gør jeg for nemhedens skyld ;) ).
SletHejsa
SvarSletJeg er ikke ret erfaren i et køkken og er lidt skræmt over det projekt jeg skal igang med.
Jeg skal lave et skoleprojekt til fredag, hvor jeg skal lave 4 forskellige mousser: jordbær, blåbær, citron og kokos. Mousserne repræsenterer farver.
Kan jeg bruge din opskrift til moussen med citron og kokos? Jeg vil gerne have at konsistenserne bliver så ens som overhovedet muligt.
Moussen skal i små glas og ikke ligges i mellem kagelag. Er der noget jeg skal være opmærksom på, når jeg gør det sådan?
Håber du kan hjælpe :-)
Med venlig hilsen
Sandra
Vil moussen være lige så fast - og kunne bruges i kage efter frysning?
SvarSletJa - lad moussen få lov at samle sig/stivne. :)
SletHej - lige et lille spm😊
SvarSletEr i tvivl om moussen skal sættes sig yderligere efter den er fordelt på kagen?
Hejsa
SletDet er ikke strengt nødvendigt, men det gør bestemt ikke noget, hvis den lige for lidt tid i køleskabet efterfølgende. Synes det er lidt nemmere, at smøre kagen op efterfølgende.
Man kan også fylde moussen i kagen (samleform anvendes) straks efter den er lavet, og så lade den stå i et pænt stykke tid (eventuelt gerne til dagen efter), hvorefter den smøres op.
1000 tak for svar :-)
SletJeg kan simpelthen ikke finde ud af at regne opskrifterne om, også selv om jeg bruger kageberegneren.. Når nu hindbær moussen giver 2 lag i en ø22 kage.. Og jeg skal lave en 38*25 cm firkantet kage + 20*20 cm også firkantet
SvarSlettil ovenpå og der skal kun være et lag hindbær mousse... Hvor meget skal jeg så gange denne opskrift med??
Kan den laves med tykmælk i stedet for yoghurt natural? :)
SvarSletHej. Jeg har netop lavet moussen, der nu køler før frys. Du skriver, at den skal optøs ved stuetemperatur. Har du en fornemmelse for, hvor mange timer den frosne mousse skal ligge på køkkenbordet for at være til at arbejde med (fordele på en kage)? På forhånd tak!
SvarSletHej, jeg skal lave en tal kage af lagkagebund og hindbærmousse, kan man godt sprøjte denne mousse i fine toppe som holder formen i begge lag? Har altid kun prøvet at "støbe" mine kager.
SvarSletMvh. Nina