8 blade husblas
4 pasteuriserede æg, stuetemperatur
250 g sukker
0,5 dl limesaft (eller evt. citronsaft)
2 dl champagne (eller en mousserende vin), stuetemp.
3,5 dl piskefløde
Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter. Kram vandet af og smelt over vandbad sammen med limesaften.
Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Pisk champagnen i æggesnapsen.
Rør den smeltede "lime-husblas" med 2-3 spsk af æggesnapsen. Rør denne blanding i resten af æggesnapsen.
Pisk fløden til skum og vend i æggesnapsen.
Stil på køl minimum 4-6 timer - men gerne til næste dag.
---------------------------------
Der er også denne variation (fundet i en kagegruppe), hvis man vil undgå fløden. Dog synes jeg, at konsistensen/resultatet blev noget klumpet og geléagtig. Smagen ok, men der bør laves nogle justeringer i opskriften. ;)
8 blade husblas
4 pasteuriserede æg
250 g sukker
0,5 dl limesaft (eller evt. citronsaft)
1,5 dl champagne (eller en mousserende vin)
Alle ingredienser skal have stuetemperatur inden påbegyndelse.
Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter.
Pisk æg og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt limesaft og champagne mens der røres forsigtigt.
"Kram" vandet af husblassen. Hæld 0,5 dl kogende vand over husblassen. Rør til husblassen er opløst.
Tag 1-2 spsk af champagnemoussen og rør med husblassen. Rør forsigtig i resten af champagnemoussen.
Stil på køl minimun 4-6 timer - men gerne til næste dag.