Viser opslag med etiketten Konfekt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konfekt. Vis alle opslag

onsdag den 11. marts 2015

Småkager med kulørt glas

Afslapning, råhygge og godt teamwork sammen med min yngste datter resulterede i disse småkager med kulørt glas. :)



Småkagedej:
200 g rørsukker (alm. sukker kan også anvendes) 

200 g blødt smør ("rigtigt" smør, ikke den smørbare version)
1 æg, stuetemperatur

400 g hvedemel
1-2 tsk vanillesukker

"Glas":

12-14 stk. bolsjer med frugtsmag

Rørsukker og vanillesukker blandes, hvorefter det røres/æltes godt sammen med smør. (Brug gerne køkkenmaskine med K-spade). Rør ægget i. Tilsæt hvedmel lidt ad gangen mens der røres. Brug hænderne til sidst for at samle dejen og kom den i en frysepose. Sættes på køl i 1 times tid eller lidt mere.

Opdel bolsjerne efter farve og læg i fryseposer (rul posen om bolsjerne for at få flere "poselag"). Brug evt. siden af en kødhammer til at pulverisere bolsjerne.

Tænd ovnen på 175 grader.

Tag evt. en mindre klump af dejen ad gangen og rul ud* og udstik småkagerne i ca. 3 mm tykkelse (husk også at udstikke hullet til "glasset"). Lægges på bageplade med bagepapir.

*Drys lidt mel på underlaget, så dejen ikke hænger fast. Dejen er lettest at udrulle, når den er kold.

Bages i ca. 5-6 minutter midt i ovnen, tag ud og fyld bolsjepulver i hullerne. Sæt småkagerne tilbage i ovnen og bag 3-4 minutter.

(Hold lidt øje med småkagerne i ovnen - små småkager skal have lidt mindre tid en større småkager. HUSK også at ovne ikke nødvendigvis bager ens, tider og grader er derfor altid kun vejledende).

Lad småkagerne forblive på bagepapiret indtil de er HELT afkølede/kolde (så det kulørte glas forbliver i småkagen).


torsdag den 22. januar 2015

Romkugler med kokos

Romkugler... altid små lækre "konfekt-kager", Smiley med tunge der tilmed er nemme at fremstille.


Romkuglemasse til ca. 30 stk.
Ca. 760 g kagerester*
Ca. 120 g kakaopulver (+/- afhængigt af type kagerester, smag dig frem)
3 tsk vanillesukker
175 g stuetempereret smør ("rigtigt smør", der kan stivne på køl)
100-150 g flormelis (smag dig frem)
4 spsk romessens3-4 spsk hindbærmarmelade
(+ evt. hakket chokolade)

Kokosmel til pynt (sukkerkrymmel kan også anvendes)


Bemærk at det er IKKE rester fra "serverede" kager, jeg anvender. Smiley, der blinker
Kageresterne fremkommer, når jeg skærer kager/bunde til, og når lagkagebunde flækkes, er der sommetider en i overskud. Kageresterne opbevares i fryseren.

Fremgangsmåde
Start med at smuldre kageresterne.

Her er anvendt rester fra chokoladekage og lyse lagkagebunde
(+ tilsatte også hvid hakket chokolade)

Tilsæt øvrige ingredienser og ælt godt igennem til en ensartet masse. Hold lidt igen med kakao og flormelis, tilsæt hellere lidt hen ad vejen end at komme for meget i fra starten. Smag dig lidt frem ved tilsætningen af kakaopulver og flormelis.

Jeg har heldigvis en glimrende og trofast køkkenmedhjælper, "KEN", som gør arbejdet for mig. 
Smiley Så har du en køkkenmaskine (med K-spade) kan den varmt anbefales til "æltningen". Den gør det også nemt at tilsætte lidt mere kakao og flormelis efter smag og få det æltet grundigt ind i massen.

Sæt gerne romkuglemassen lidt på køl, så er den ikke er helt så "klistret" at arbejde videre med.

Del massen i 30 stykker.

TIP: Ønskes ensartede romkugler, så vej hele massen,
divider med antal ønskede romkugler = vægt per enkelt kugle.


Form/ælt hvert enkel klump i hånden, så den bliver pæn jævn og ensartet (uden revner) i overfladen... og tril til en pæn rund kugle.

TIP: Hvis kokosmelet ikke vil hænge ved romkuglen,
så tag den op i hånden og ælt den lidt.
Romkuglen bliver blødere af håndvarmen,
og dette gør, at kokosmelet hæfter bedre til kuglen.

Kom kokosmel (eller sukkerkrymmel) op i en lille skål. Tril romkuglerne i kokosmelet.
(Bemærk romkuglerne bør/skal ikke være (for) kolde, da kokosmelet så ikke vil hænge ved).

Et ekstra lille tip... HUSK at lave RIGELIGT med romkugler, da de hurtigt forsvinder..! 
Smiley, der blinker

KLIK HER for at se stort set samme opskrift anvendt til træstammer (i ordets bogstavelige forstand 
Smiley, der blinker).

KLIK HER for at se en lettere "tøset" men dog mere almindelig version af træstammerne.


fredag den 20. december 2013

Hjemmelavede GULDkarameller

Opskriften på karamellen er set hos Anne au Chocolat

I weekenden lavede jeg GULDkarameller (eller Dumle-karameller), men har desværre først nu fået tid til at lægge billeder og opskrift ind her på bloggen.

Bemærk at bag grønne ord i indlægget gemmer sig links - klik på dem, hvis du vil vide mere om ordene. :)



Hjemmelavede GULDkarameller... en lille mundret lækkerbisken. :p
150 g rørsukker (jeg anvendte 75 g lys rørsukker + 75 g mørk farin)*
120 g smør
2 spsk honning
1 dåse sødet kondenseret mælk (397 g)

Chokolade til overtræk (jeg anvendte 150 g mørke chokoladeknapper)

*Note: Næste gang vil jeg kun anvende mørkt muscovadosukker (uraffineret rørsukker), da det har kraftig smag og aroma med et strejf af lakrids. :P 

Fremgangsmåde
Kom alle ingredienser i en gryde, ved svag varme smeltes de langsomt sammen under omrøring, indtil sukkeret er opløst.

Skru op for varmen og under konstant omrøring "koges" massen (ca. 12-15 minutter), indtil den er blevet både mørkere og tykkere.



Hæld karamellen i en lille bradepande foret med bagepapir og sæt på køl i mindst 4 timer, inden karamellen er stivnet og kan skæres ud.

Træk bagepapiret af og skær karamellen ud i mundrette stykker.

Hvis stykkerne får lov at stå lidt i stuetemperatur, bliver de blødere, så de er nemme at forme - f.eks. kugler, halvkugler m.m.

Sæt karamelstykkerne på køl (eller i fryser).

TIP:1. Frys karamelstykkerne inden overtræk med chokolade,
så er de nemmere at overtrække, da de holder formen bedre.
2. Den smeltede chokolade kan fortyndes med kakaosmør eller Palmin.
Smelt chokoladen over vandbad og overtræk karamelstykkerne. Læg stykkerne på bagepapir - drys med pynt eventuelt med smag. Sæt på køl, så chokoladen kan størkne.

Sæt stykkerne i små konfektforme.

Karamelstykkerne opbevares på køl. (Jeg har sat mine i bokse/bøtter med låg og lagt bagepapir eller stanniol mellem lagene).

Ved stuetemperatur bliver karamellerne lidt bløde, så personligt kan jeg bedst li' dem lige fra køleskabet, så er der nemlig mest "bid" i dem. :)



Jeg tager jo nogle gange tingene lidt BOGSTAVELIGT... så der skulle selvfølgelig være "rigtige" GULDkarameller imellem. ;) Samtidig matcher guld jo også ganske flot jules røde farve. :)

Dustede derfor nogle af dem med guldpulver og sprayede efterfølgende med glaze (for at fiksere pulverfarven, så den ikke smitter af ;) ). I stedet for dust kan der med fordel anvendes guldspray.

Andre af karamellerne fik et drys med guldglitterkokos og nogle med lakridspulver (havde kun lakridsbolsjer; Tyrkisk Peber. Knuste bolsjerne, så jeg kunne bruge indholdet, lakridspulveret).



Webshop: www.momsesunivers.dk

lørdag den 29. juni 2013

Små studenterhuer

Vi havde fornøjelsen af en flok glade HG studenter i går. Traditionen tro kørte de nyudsprungne studenter på visit hos forældrene.




Selvom det kun kunne blive til et kortere (men hyggeligt) visit, var der selvfølgelig forberedt lidt til at traktere de unge mennesker med; bl.a. frugtbowle (drikkelse), pizzasnegle og... (selvfølgelig var jeg da nødt til at lave) små kager udformet som HG studenterhuer. ;o)

Hvid overtræksmarcipan og pynt/tilbehør i fondant.
(Marcipan kan farves hvid med Superwhite Icing Whitener <- klik på ordet)
Knapper og kokarde med guld som på min datters hue.
De små studenterhue-kager med teksten "HG Student 2013"
måler ca. Ø5 cm (uden skyggen).
KLIK HER for stempelsæt med bogstaver og tal
Indhold: "Træstamme-/romkuglemasse" - KLIK HER for opskrift.
KLIK HER for at se vejlening på en mini studenterhue.


Der blev heldigvis ikke klippet ét eneste hak i nogen af huerne, mens de var hos os. ;o) Det var en fornøjeselse at have besøg af og hilse på alle de glade og søde studenter... endnu en gang STORT TILLYKKE. :D


søndag den 12. maj 2013

Træstammer til veninde


KLIK HER for udstikker anvendt til de små blomster.

Skulle besøge en kær veninde, men i stedet for at købe en lille dusk
(= blomster) valgte jeg at lave træstammer... i en lettere tøset udgave. ;o)

Træstammemassen er overtrukket med hjemmelavet overtræksmarcipan (ren rå marcipan, flormelis og glukosesirup) tilsat lidt pastafarve, og enderne dyppet i smeltet chokolade.

Klik her for opskrift.

torsdag den 7. februar 2013

Træstammer

Havde nogle kagerester i fryseren, som det var ved at være tiden at få taget op og anvendt. Valget faldt på træstammer. Smiley med tunge


Udstikkere og præger anvendt (klik på de grønne ord = links):
5-bladet blomsterudstikker, Marguerit-udstikker,
bladudstikker, præger til træstruktur samt
Flower/Leaf Shaper til tegning af "spiral" på enden af træstammen.

Skal det være træstammer, SÅ skal de da også ligne træstammer. Smiley, der blinker Min ældste datter er på besøg, så vi hyggede og morede os bl.a. med at lave små (sultne) insekter i fondant, der kunne gøre træstammerne lidt festligere. Smiley



Træstamme-/romkuglemasse
500 g kagerester*
125 g smør, stuetemperatur
100 g kakao (evt. mindre hvis chokoladekagerester anvendes)
3 spsk romessens
2 tsk vanillesukker
100-150 g flormelis (smag dig frem)
2-3 spsk hindbærmarmelade

* Mine kagerester fremkommer, når jeg skærer kager/bunde til (speciel form), og når bunde flækkes er der sommetider en i overskud. Det er altså ikke rester fra "serverede" kager, jeg anvender. Smiley, der blinker

Smuldr kageresterne - tilsæt øvrige ingredienser og rør godt sammen. Jeg fik hjælp af køkkenassistenten "Ken". Smiley, der blinker

Form træstammerne og sæt på køl mens overtræksmarcipanen laves.

Overtræksmarcipan*
200 g ren rå marcipan
100 g flormelis
25 g glukosesirup
100 g fondant - evt. mindre eller mere efter ønske (kan undlades)

*Man kan alternativt købe overtræksmarcipan + evt. tilsætte lidt fondant.

Ælt marcipan og flormelis sammen. Tilsæt glukosesiruppen og ælt rigtig godt igennem. Til sidst æltes fondanten godt og grundigt ind i marcipanen.
Dette er i øvrigt en rigtig god øvelse for træning af "mullerne" i armene. Smiley, der blinker

Udrul marcipanen, skær ud i passende stykker og beklæd træstammerne. (Enderne kan evt. dyppes i smeltet chokolade).

Portionen gav 25 stk. træstammer, ca. 2,5 x 7 cm.
Ja, der er kun 24 stk. på billedet, vi var jo nødt til at prøvesmage. Smiley med tunge 

KLIK HER for at se den mere almindelige (men dog lettere tøset) version af træstammerne.
KLIK HER for at se træstammerne udformet som små studenterhuer.



Webshop: www.momsesunivers.dk

lørdag den 4. august 2012

Kokostoppe

Når jeg har lavet Bounty-stænger, har jeg ofte tænkt på at bage dem. ;o) Nu fik jeg langt om længe gjort alvor af det - formede dog små toppe i stedet for stænger.


Portionen giver 42 stk. kokostoppe (eller Bounty-toppe)

300 g kokosmel*
2 tsk vanillesukker
1 dåse (397 g) sødet kondenseret mælk*
*
100 g overtrækschokolade

*Har ændret opskriften fra 200 g til 300 g kokosmel. Jeg anvender altid selv kun 200 g kokosmel, men har erfaret nogle synes, det er for lidt. 200 g fungerer dog rigtig fint for mig, synes ikke massen bliver for tynd at arbejde med. 


**Sødet kondenseret mælk kan købes i flere supermarkeder.
Rør kokosmel, vanillesukker og kondenseret mælk sammen.

Form toppe og sæt på bagepapir.

For at få ensartede toppe anvendte jeg en måleske.
Forede måleskeen med husholdningsfilm,
så kokosmassen var meget nem at få ud. ;o)
Massen kan også "vippes" ud med en lille pålægsgaffel.
Sættes toppene på køl (1 t.) og overtrækkes med chokolade,
så har man nogle rigtig lækre Bounty-toppe. ;o)
Kokostoppene bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. Afkøles.


Smelt chokoladen over vandbad.


Dyp bunden af kokostoppen i den smeltede chokolade. Skrab evt. lidt af chokoladen i bunden af så laget ikke bliver for tykt. Sæt kokostoppen på bagepapir, og lad chokoladen størkne.


torsdag den 8. marts 2012

Momses weekend-fristelser

Så skulle der laves noget med kondenseret mælk igen. Var simpelt hen nød til at prøve dette bagværk for rigtige slikmunde. De er lækre konfekt-agtige og smager bare så godt. :o)

De fristede i hvert fald så meget, at familien - og undertegnede, ups ;o) - allerede har omsat nogle stykker til trods for, at de var beregnet til weekend-hyggen. Så nu bliver de altså kaldt for "Momses weekend-fristelser". ;o)


Opskriften giver ca. 20-24 mindre stykker

Bund
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
180 g brun farin
80 g kokosmel
125 g smeltet smør

Bland alle ingredienserne godt sammen. Pres/tryk blandingen (virker lidt "savsmulds-agtig") ned i en brandepande (ca. 17 x 27 cm) beklædt med bagepapir. Bages i forvarmet ovn ved 180 grader i 10 minutter.


Fyld
1 dåse (397 g) sødet kondenseret mælk
1 spsk smør
2 spsk lys sirup

Alle ingredienserne kommes i en gryde. Ved konstant omrøring varmes ved svag til moderat varme til blandingen koger. Under fortsat konstant omrøring koges blandingen derefter i 5-10 minutter, indtil det får en meget cremet konsistens.

Fordel fyldet på den forbagte bund. Sæt kagen i ovnen og bag i yderligere 10 minutter ved 180 grader. 


Lad kagen afkøle helt.


Topping
100 g mørk chokolade
15 g smør (ca. 1,5 tsk)

Chokolade og smør smeltes over vandbad.


Den smeltede chokolade fordeles/smøres på den helt afkølede kage.


Kagen stilles køligt. Når chokoladen er størknet, skæres kagen ud i mindre stykker med en varm kniv.


Kagen kan holde sig i køleskab i 5-6 dage.

Kagen kan fryses. Det vil være en fordel at vente med at komme chokoladen på, til kagen er tøet op.

-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

fredag den 24. februar 2012

Karameliserede mandler


40 g mandler (uden hinde - hasselnødder kan også anvendes)
1/2 dl farin (rørsukker e.lign. kan også anvendes)
20 g smør

Hæld kogende vand over mandlerne.


Smut mandlerne (= fjern hinden). Lad mandlerne tørre - dup dem tørre med køkkenrulle.


Smelt farin (her er anvendt mørk) og smør i en gryde eller på en pande. Pas på den ikke bliver sort.


Vend mandlerne i karamellen - rist dem under omrøring i nogle minutter.


Tag mandlerne op og læg dem på et stykke bagepapir oven på bagerist. Afkøl - lad karamellen størkne.


Se opskrift på brændte mandler med flormelis her.

-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk