| Udstikkere og præger anvendt (klik på de grønne ord = links): 5-bladet blomsterudstikker, Marguerit-udstikker, bladudstikker, præger til træstruktur samt Flower/Leaf Shaper til tegning af "spiral" på enden af træstammen. |
Skal det være træstammer, SÅ skal de da også ligne træstammer.
Min ældste datter er på besøg, så vi hyggede og morede os bl.a. med at lave små (sultne) insekter i fondant, der kunne gøre træstammerne lidt festligere. 
Træstamme-/romkuglemasse
500 g kagerester*
125 g smør, stuetemperatur
100 g kakao (evt. mindre hvis chokoladekagerester anvendes)
3 spsk romessens
2 tsk vanillesukker
100-150 g flormelis (smag dig frem)
* Mine kagerester fremkommer, når jeg skærer kager/bunde til (speciel form), og når bunde flækkes er der sommetider en i overskud. Det er altså ikke rester fra "serverede" kager, jeg anvender. 
Smuldr kageresterne - tilsæt øvrige ingredienser og rør godt sammen. Jeg fik hjælp af køkkenassistenten "Ken". 
Form træstammerne og sæt på køl mens overtræksmarcipanen laves.
Overtræksmarcipan*
200 g ren rå marcipan
100 g flormelis
25 g glukosesirup
100 g fondant - evt. mindre eller mere efter ønske (kan undlades)
*Man kan alternativt købe overtræksmarcipan + evt. tilsætte lidt fondant.
Ælt marcipan og flormelis sammen. Tilsæt glukosesiruppen og ælt rigtig godt igennem. Til sidst æltes fondanten godt og grundigt ind i marcipanen.
Dette er i øvrigt en rigtig god øvelse for træning af "mullerne" i armene. 
Udrul marcipanen, skær ud i passende stykker og beklæd træstammerne. (Enderne kan evt. dyppes i smeltet chokolade).
| Portionen gav 25 stk. træstammer, ca. 2,5 x 7 cm. Ja, der er kun 24 stk. på billedet, vi var jo nødt til at prøvesmage. |
KLIK HER for at se den mere almindelige (men dog lettere tøset) version af træstammerne.
KLIK HER for at se træstammerne udformet som små studenterhuer.
Webshop: www.momsesunivers.dk