Viser opslag med etiketten Fugle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fugle. Vis alle opslag

fredag den 20. september 2013

Ugler - sjovt og sødt tumlinge uglepar

Er kommet i "modellerings- og uglehumør" efter gårsdagens cupcakes med ugletoppere i fondant.  Lavede derfor også dette sjove og søde "tumlinge" uglepar.


Sådan laves uglen

Der er ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Men hvis du gerne vil have at fondanten tørrer lidt hurtigere, så tilsæt tylosepulver.

Billede nr. 2 er vist med venstre hånd, da jeg holdt kameraet i højre. ;o)
  1. Tag en klump fondant og tril en kugle. Form kuglen til en oval.
  2. Med tommel- og pegefinger formes små spidser, der er ører. 
  3. Figuren/uglen behøver ikke at have være fuldstændig "rund" i omkredsen. Jeg har trykket den lidt, så den er blevet lidt fladere/tyndere for- og bagtil.
  4. Til øjne udstikkes 2 hvide cirkler. (Tip: Der kan trilles små kugler, der efterfølgende trykkes flade. En udstikker er derfor ikke strengt nødvendigt).
  5. Udstik 2 kulørte cirkler, der er mindre end de hvide.
  6. Udstik 2 sorte cirkler, der er mindre end de kulørte.
  7. Lim (her er anvendt vand) den hvide cirkel på figuren/uglen. Dernæst limes den kulørte cirkel på og til sidst den sorte. Tril 2 bitte små hvide kugler, der trykkes flade. (Disse anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på i yderkanten af den sorte cirkel.
  1. Til næb (c) og klør/fødder (a+b) udstikkes en 5-bladet blomst. Del blomsten i 4 stykker med 3 snit (som vist på billedet).
  2. 2 vinger udstikkes (f.eks. med bladudstikker). Man kan også forme en oval, der trykkes flad. 
  3. Kom lim på endestykket af klør/fødder (a+b) og skub ind mod kroppen/uglen. Lim næbbet (c) på. Lim hver vinge (vendes med spidsen ned) på hver sin side af figuren/uglen.
Uglen er nu færdig - stil til tørring.

For at for at give uglen mere udtryk og/eller mere præcis indikation af køn (dreng/pige) kan tilføjes yderligere elementer/detaljer.


Jeg valgte at lave et uglepar - M/K. Ud over farven blå fik denne ugle (til højre) også et par øjenbryn for at give indtrykket af en hanugle. Hunuglen (til venstre) er lavet i ceriserød samt en lille blomst tilføjet og ekstra dekoreret med små prikker. Prikkerne kan males på (dust blandet med lidt klar alkohol), tylles med RI eller der kan trilles små fondantkugler, der tykkes flade og limes på.

Bare slip kreativiteten og fantasien løs... og skab sjove og dekorative ugler til pynt for kager og cupcakes.
 



Webshop: www.momsesunivers.dk

torsdag den 19. september 2013

Cupcakes toppet med ugler

Det er heldigvis godt, at man finde indendørs sysler, når nu efteråret er sat ind med både regnvejr og køligere temperaturer. Det blev derfor til en omgang cupcakes med ugletoppere lavet i fondant.

Karameltecupcakes med en hurtig "Oetker topping" ;o)
med henholdsvis citron- og hindbærsmag (begge også tilsat vanille).
 Sådan laves uglen
Jeg har tilsat tylosepulver til fondanten (gumpaste). Bl.a. for hurtigere tørring, men især for at få fondanten til at blive mere hærdet, når den er tør, da uglerne skulle placeres lodret i toppingen.



Cirkeludstikker i 3 små størrelser, oval udstikker, bladudstikker, scallop tool, kniv og rullepind, (non-stick 22,5 cm lang) ideel til udrulning af mindre portioner fondant. Der er også anvendt en 5-bladet blomsterudstikker (blossom), glemte den desværre på billedet. :o( Desuden er der smurt et ganske tyndt lag Petal Base på underlaget, så fondanten ikke hænger fast.


  1. Udstik kroppen med oval udstikker.
  2. Skær lidt af bunden af - vend udstikker så den er bredest vandret.
  3. Skær lidt af toppen af - vend udstikker så den er bredest lodret.
  1. Udstik 2 hvide cirkler til øjne med den største cirkeludstikker. Lim (her er anvendt vand) øjnene på uglen.
  2. Udstik 2 blå (eller ønsket farve) cirkler med den mellemste cirkeludstikker.
  3. Udstik 2 sorte cirkler med den mindste cirkeludstikker.
  4. Lim de blå cirkler oven på de hvide, og lim de sorte oven på de blå.
  5. Tril 2 små hvide kugler og tryk dem flade. (Anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på tæt ved yderkanten af de sorte cirkler. 
  1. Med scallop tool laves "fjer" - for hver række forskydes buen.
  2. Udstik 2 blade (rosenbladudstikker - dog uden at præge - kan også anvendes) til vinger. Hvis du synes vingerne også skal have "fjer", så anvend scallop tool.
  3. Udstik en gul blomst med 5-bladet udstikker. Skal anvendes til klør og næb. Skær som vist på billede nr. 3: 2 x 2 buer "a" og "b" til klør og til næbbet "c" skæres buen væk.
  4. Lim klør/fødderne ("a" og "b") på op til kroppen. Lim næbbet (c) på midt under øjnene.
    Lim vingerne på - og lad uglen tørre helt.
TIP: Udlad at skære bunden af kroppen samt at sætte klør/fødder på,
hvis den skal sættes lodret i toppingen. ;o)
Når uglen er helt tør og stiv, er den klar som (lodret) topper på en cupcake.

Uglen kan både placeres lodret i toppingen, eller den kan anvendes som "flad" (liggende) pynt; udstik en cirkel i fondant, hvorpå uglen limes fast. (Som liggende pynt behøves der ikke tilsat tylosepulver til fondanten, og den behøver heller ikke være fuldstændig tør, før den anvendes).

Uglen kan også anvendes som dekoration oven på en kage og/eller som sidepynt.


Webshop: www.momsesunivers.dk

lørdag den 10. august 2013

Bryllupskage i 4 etager

"Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være;
da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen at rejse sammen, når fjederhammen er kærlighed".

Med den indledning er der vist ingen tvivl om, at dagen i dag står i brylluppets tegn. :o)

Kagen samlet på bryllupsadressen.
En bryllupskage i 4 etager pyntet med blandt andet 18 store fondantroser i farverne rosa og laks/fersken.

 

Sukkerblonder (og perlekæder) påsat nederst på hver enkelt kage samt også anvendt på topkagen som et gitter omkring kærlighedsreden, men som samtidig også fungerer som en krone, der omkranser de to små "lovebirds" (kærlighedsfugle/turtelduer). Topfigurerne er et lille humoristisk tvist til den romantiske bryllupskage. ;o)

 

Monogram (et hjerte med initialerne TJ) påsat forsiden af topkagen.


Kagerne indeholder det klassiske fyld bestående af
lyse lagkagebunde lagt sammen med hindbærmousse og lys Tobleronecreme.

For sukkerblonder -> KLIK HER.
TIP: Farv blonderne med sprayfarver.

Webshop: www.momsesunivers.dk

fredag den 15. marts 2013

Tweetys fuglehus

Følgende redskaber er bl.a. anvendt (links bag grønne ord):
Udstikker til solsikkerne, form til små roser, udstikker til buskens blade
,
præger til stenbelægningen
 samt præger til træstruktur i skiltet.


Jeg længes efter det dejlige og milde forår, så inspireret af det flotte vejr (trods det stadig er koldt) og fuglenes kvidren har jeg lavet dette fuglehus. Da jeg i dette tilfælde tænkte fuglehus, så fulgte Tweety Bird (Pip) fra "fredagstegnefilmene" af en eller anden årsag med.

Når jeg tænker på Tweety Bird, ja så falder tankerne helt naturligt også på katten Sylvester. Hvis han ikke lige er der, så lurer han jo helt sikkert et sted i baggrunden, og er klar til at spolere freden.

Om Tweety hilser venligt på den badende larve i fuglebadet (der fornøjet vasker sig på ryggen med et blad), er jo så LIGE et spørgsmål. Som jeg husker Tweety, kunne han vist lige så godt være klar til angreb i forsøget på at få sig en lille snack. Smiley, der blinker Hvad tror du?

Som du sikkert kan fornemme, har jeg hygget mig med fremstillingen. Smiley Synes egentlig, det er lidt sjovt (og spændende) at tænke på, hvad man kan få ud af en kage, nogle klumper fondant og lidt fantasi... Smiley, der blinker

Nå, men nu har jeg/vi da i hvert fald lidt til fredagshyggen i aften. Smiley

RIGTIG "PIP" WEEKEND


Webshop: www.momsesunivers.dk

søndag den 15. april 2012

Papegøje (ara)

Fik her til aften en forespørgsel på, om jeg muligvis skulle have lavet en papegøje, da vedkommende desværre ikke kunne finde en vejledning. Det havde jeg så ikke lige. Men tog en rask beslutning og modellerede derfor hurtigt et par papegøjer. :o)

Det blev altså ikke til en grå jaco - men et par farvestrålende araer i stedet. ;o)

Sådan laves papegøjen
Der er ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Det er ikke nødvendigt for at lave denne fugl. Smør underlaget med Petal Base, så fondanten ikke hænger i/klistrer fast.

Tag ca. 30 g fondant og rul en pølse. Form pølsen så der fremkommer hoved, krop og hale.


Bøj fuglen så den kommer til at sidde. Tryk også lidt på halen, så den bliver lettere flad.


Lav et mønster på halen så det kommer til at ligne en masse fjer. Jeg har anvendt Dresden og Scallop værktøjet.


Tril 2 små kugler og tryk dem flade. De skal anvendes til de hvide område omkring øjet.


Lim (her er anvendt vand) cirklerne på hver sin side af hovedet.

Må indrømme, at jeg ELSKER min vandpensel. Skøn opfindelse. :o)
Til næbbet trilles en sort kugle, der efterfølgende gøres kegleformet. Lav et "knæk" på spisden.


Med Dresden værktøjet streges op på begge sider, så der fremkommer et øvre og nedre næb.


Lim næbbet på.


Tril 2 små sorte kugler til selve øjnene. Prik et hul til øjet med f.eks. Tapper Cone værktøjet (alternativt det lille kugleværktøj).


Kom lidt lim i hullet og lad den sorte kugle "falde ned" i det.


Så skal der laves vinger. Tag 3 forskellige farver fondant (trykkes kun let flad) og lim dem sammen.


Udrul det 3-farvede stykke fondant og skær med modelleringskniv 2 vinger ud. Mine vinger måler ca. 4 cm i længden og 2,3 cm i højden på det bredeste sted.


Tegn streger med Dresden værktøjet på vingen, så det kommer til at ligne fjer. Tapper Cone værktøjet kan evt. også anvendes - alene eller sammen med Dresden værktøjet. Lad vingerne ligge lidt.

HUSK den anden vinge skal være spejlvendt i forhold til denne. ;o)
Så skal der laves fødder. Lav 2 kegler i sort fondant. Lav 2 snit med kniven så der fremkommer tær.


Lim fødderne og vingerne på papegøjen.


Det var så dét. En "fræk" lille papegøje, der kan pynte både på kagen og/eller cupcaken. :o)

Den type ara jeg har valgt at modellere, har også nogle fine streger i det hvide omkring øjnene. Disse streger kan tegnes med en fødevaretusch. Se det aller første billede for disse streger. ;o)

Webshop: www.momsesunivers.dk

tirsdag den 17. januar 2012

Hvid ugle

Fik en pludselig indskydelse, så min mandag aften gik bl.a. derfor med nogle små klumper fondant samt et kamera. ;o) Har rundt omkring på nettet set billeder af forskellige ugler i mange udformninger - god inspiration. :o) Jeg fik derfor lyst til at forsøge mig med denne ugle... en lille hvid en af slagsen.

En rigtig lille visdomsugle... mon ikke jeg blev klogere undervejs? ;o)
Uglen er ca. 5 cm høj - ca. 5,4 cm inkl. øjenbryn/fjer.

Sådan laves uglen

Her er det værktøj, jeg har anvendt for at lave uglen.

Mindre non-stick rullepind, cirkeludstikker til 20 mm og 10 mm, hjerteudstikker ca. 28-29 mm,
lille saks, Dresden værktøj og Sugarcraft Gun* inkl. pladen med de mindste og flere huller
samt evt. et underlag. Jeg har anvendt et silikone bageark.

* Der kan anvendes en hvidløgspresser - strimlerne bliver dog noget tykkere.
Start med at smøre underlaget med et tyndt lag Petal Base. Dette gøres, for at fondanten ikke skal klistre fast til underlaget. Jeg bruger aldrig Maizena, da jeg så helt undgår at få et støvet udseende på mine dele til figuren + Maizena kan indeholder sporer fra jordbakterier.

Tag en lille klump hvid fondant (ca. 23 g). Tril en oval. Den skal være lidt kegleformet.


Klem lidt foroven, så der fremkommer et hoved. Form figuren, så både hoved og krop bliver runde i det. Klem nederst bag på og træk lidt ud, så der fremkommer en lille hale.


Til maven skal anvendes lidt brun fondant, der udrulles meget tyndt. Udstik et hjerte, ca. 28-29 mm.


Tag lidt vand (vandpensel eller tyloselim) og smør kun MEGET LIDT på bagsiden af hjertet. Lim det på uglens mave med hjertetes spids mod uglens hoved.

Manglede desværre en tredje hånd, da billederne skulle tages.
Kunne ikke holde på både figur, saks og kamera samtidig. :o(
For at kunne tage billeder af "klipning med saks", måtte jeg desuden
lægge figuren i en lille bakke, så halen ikke belv mast og tog skade.

Nu skal der laves fjer på maven. Vend uglen på hovedet. Start med at klippe (omvendte) V'er fra uglens bund. Klip godt ned i både den brune og hvide fondant. Klip hvor det brune hjerte er. For hver ny række klippes der mellem forrriges række V'er, så de er forskudt af hinanden.


Vend uglen så den igen står rigtigt med hovedet op. Vend forsigtigt "V"erne (= fjerene), så de nu kommer til at pege ned efter. Der skal nu gerne fremkomme en effekt, hvor fjerene er brune med hvidt i.


Rul et stykke hvidt fondant ud og udstik en Ø20 mm cirkel.


Lim cirklen på forsiden af uglens hoved.


Tag Dresden værktøjet og lav lodrette streger i panden fra ca. midt/næb til cirklens kant. Lav også streger nederst på cirklen for et skægget udseende. Disse laves fra ca. midt cirkel til kant. Se evt. det første og øverste billede af den færdige ugle for streger til skæg. Der skal ikke laves streger på højre og venstre side af cirklen/ansigtet. Håber det er bare lidt forståeligt beskrevet. Har desværre kun ét billede af dette trin. :o(


Rul et stykke hvidt fondant ud og udstik en Ø10 mm cirkel til øjne.


Klip eller skær cirklen i 4 dele.


I midten af billedet ses de øjne, der skal anvendes. Øjnene vendes og placeres som på billedet. De øvrige to stykker skal ikke anvendes.
Skulle dine trekanter blive lige så "flossede" som mine i kanten, ;o) så brug en pensel til at skubbe "flosserne" ind, så kanten bliver pæn og jævn.



Så skal næbbet laves. Tril en lille kegle i brun fondant. Gør den lidt spids i den ene ende. 


Lav hul til næbbet med Dresden værktøjet. Lim de trekantede øjne på, spidsen skal pege mod hinanden.


Så skal vingerne laves. Tril 2 hvide kegler, tryk dem flade. Skal være lidt runde i den ene ende og spidse ud i den anden. Formen kan vist godt sammenlignes med et blad.


Brug Dresden værktøjet og tegn streger fra ca. midt og ud til kant på vingerne, så de får et fjerlignende udseende. Stregerne må gerne være "lidt på skrå". Husk at lave stregerne til venstre side på den ene vinge og til højre side på den anden vinge.


Så skal det sidste til øjnene laves. Tril 2 små sorte kugler. Tryk dem flade.


Lim en sort cirkel oven på hver af de trekantede øjne.

Da det kan være svært at se de hvide trekantede øjne,
har jeg lavet et omrids med en rød streg ved venstre øje.

Kom lim i hullet til næbbet. Sæt næbbet i med den brede ende i hullet. Sørg for at bue næbbet ned efter. Næbbet skal gerne se lidt kroget ud.

Lim begge vinger på. Spidsen af vingen skal vende bagud.


Tag en Sugarcraft gun og sæt pladen med flere og de mindste og flere huller i. Tag en lille klump hvid fondant. Ælt den godt igennem. Klumpen skal være rigtig blød og smidig samt håndflade varm.


Kom den lille hvide klump fondant i din gun og tryk/pump strimler ud.


Klip eller skær stimlerne, så de er ca. 4-6 mm. De behøver ikke være helt ens i længden. Tag nogle af dem og lim på til hvert sit øjenbryn, eller skal vi kalde dem for øjenfjer? ;o) Skub lidt med Dresden værktøjet så de fordeles lidt og ikke nødvendigvis sidder ens.


Nu ser den lille hvide ugle både lidt klogere og mere forvirret ud. ;o)

Den hvide ugle (lavet efter billede set på nettet)
kom til at se nogenlunde hæderlig ud. ;o)