Viser opslag med etiketten Fondantkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fondantkager. Vis alle opslag

tirsdag den 9. februar 2016

Dåbskage

Dåbskage til en lille prins. Stort tillykke med dagen til Marius og familie. :o)

Ø16 cm og Ø24 cm - begge med højde på 9,5 cm

Kagen indeholder mørke lagkagebunde lagt sammen med limemousse (1,5 x opskrift) og lys Tobleronecreme (6 dl piskefløde og 400 g chokolade) og smurt op med PSC tilsat limesaft. Overtrukket med Satin Ice. Pynt ligeledes lavet i Satin Ice dog tilsat lidt tylosepulver. Billedet er spiseligt kageprint.


onsdag den 31. december 2014

Godt nytår 2014-2015

Hermed ønsket om et GODT og LYKKEBRINGENDE NYTÅR til Jer alle :)

Kageprint, momsesunivers(snabel-a)hotmail.dk på toppen samt
RI påført ved hjælp af stencil på siden.
Efter at RI'en er størknet/stivenet, er det penslet med guldfarve.

søndag den 11. maj 2014

Konfirmationskage med bling og romantik

Indhold: Lyse lagkagebunde lagt sammen med hindbær/ribsmousse og
lys Tobleronecreme, hvorefter den er smurt op med PSC tilsat citronsaft.
Kagen er overtrukket med fondanten Satin Ice og indfarvet med pastafarven CLARET.

Til denne kage var ordene: Ceriserød, bling og bylllupsagtig (ellers frie hænder), så det måtte jo ende ud i en romantisk og helt igennem piget konfirmationskage. :)


På hjertet (øverst højre hjørne) er indsat en jelly-diamant.
Sukkerprint fremstiller jeg selv. :)
Mail: momsesunivers(snabel-a)hotmail.dk
Det er bevidst, at pigens ansigt er blevet sløret på "blog-billederne". ;)
  
Perlerækkerne er lavet i GUMPASTE ved hjælp af silikoneformen "PERFECT PEARLS". De er efterfølgende blevet dustet (penslet) hvid perlemors-dust (pulver); PEARL WHITE SHIMMER.

Blomsterne er lavet i GUMPASTE ved hjælp af en PETUNIA UDSTIKKER OG PRÆGER. Da blomsterne var helt tørre, blev de dustet med pulverfarve og sprayet med GLAZE. Mens glazen stadig var våd blev der påsat en sølv-sukkerkugle samt drysset med lidt glitter for ekstra bling-effekt. :)

For at sikre at både sølv-sukkerkugler og jelly-diamenterne blev påsat med ensartet og perfekt afstand, anvendte jeg afstandsprægeren PRESS-ICE POLKA 4 
- genialt og uundværligt redskab. :)



TILLYKKE MED KONFIRMATIONEN :)

lørdag den 10. maj 2014

Konfirmationskage til hestepigen

KÆMPE FADÆSE... hestesko er vendt forkert! UNDSKYLD Natasja. :'(

I sidste weekend oprandt den store dag for Natasja... konfirmation. :) STORT TILLYKKE til Natasja.

Sukkerprint til 2D figurerne fremstiller jeg selv. :)
Mail: momsesunivers(snabel-a)hotmail.dk

Men denne konfirmationskage kan der vist ikke herske tvivl om, at Natasja er en "hestepige". :)

Kagen indeholder lyse lagkagebunde
lagt sammen med jordbærmousse og lys Tobleronecreme
smurt op med PSC tilsat citronsaft.
Overtræk og pynt af FONDANT (og GUMPASTE).

Natasja havde virkelig gjort sig sine overvejelser for konfirmationskagens udseende. Ud over at have lavet en skitse, var der også fundet billeder af de forskellige ting med bl.a. angivelse af ønskede farver. Et gennemtænkt og flot stykke arbejde. :)


Af hensyn til kagens størrelse og dermed også pladsen på kagen blev der foretaget nogle små justeringer. Hestene skulle have været modellerede figurer, men med kun 2-3 cm plads på kanten mellem nederste og øverste kage blev vi i stedet enige om at lave 2D heste med sukkerprint (monteret på gumpaste) af Natasjas egne heste.Pladsen tillod desværre heller ikke tekst udstukket i fondant, men det var der heldigvis også råd for. Fremstillede derfor en lille plakette (med påsat sukkerprint) i let "sky-stil", så den kunne passe ind i kagens helhed. Tillod mig også at trække en af blomsterne med op på toppen med sukkerprint af Natasja. Natasja var jo dagens midtpunkt, så der skulle naturligvis være ekstra fokus på hende. :)

KLIK HER for udstikker til blomsterne + HER for blomstermidten.
"Perlerkæderne" (i gumpaste) er lavet med den tyndeste (6 mm) fra DENNE FORM.Hesteskoene er lavet v.h.a. 2 OVALE UDSTIKKERE og sprayet med SØLV-FARVE.Hegnpælene er præget med TRÆSTRUKTUR, og trådene lavet v.h.a. en "GUN".Til plaketten er anvendt en OVAL UDSTIKKER MED BØLGET KANT.
Til den grønne fondant valgte jeg en SPRING GREEN FONDANTtilsat en lille smule GRØN PASTAFARVE for at gøre den lidt mørkere og mere "dyb".Valgte denne løsning, da det tog lang tid + en masse "overarms-motion" selv at indfarveden hvide fondant til en tilfredsstillende grøn, da jeg lavede BAMBI-KAGEN. ;)

lørdag den 3. maj 2014

Dåbskage med vugge


I forbindelse med Liams barnedåb i sidste weekend, den 27. april 2014, fik jeg muligheden for at føre en lille idé ud i livet... at fremstille en vugge til den lille sovende baby. :)

Ønsket til kagen var; lyseblå, baby, dyr og lidt tekst - altså stort set frie hænder. :)

Jeg gik derfor i gang med at tegne en skabelon til vuggen, hvorefter den blev printet ud på papir og samlet. Ville være sikker på at proportionerne var afstemt både efter babyfiguren og det visuelle, inden selve udførelsen i GUMPASTE.

Skabelon og vejledning til vuggen kan findes HER

Den lille sovende baby "Liam" er puttet godt i vuggen under et lille tæppe. Elsker de små detaljer, så babyfiguren har selvfølgelig fået en lille trøje på samt en lyseblå sut i munden. Lidt baby-tilbehør måtte jeg jo også lave, så modellerede en lille bamse et par små futsko, der passer i størrelsen til babyfigurens fødder, så ja de er bitte små. ;) Sidst men ikke mindst legetøj til en lille dreng... det lille tog.

For at skabe lidt "modvægt" til det hvide og lyseblå valgte jeg derfor også brun.

Til de brune figurer er anvendt en brun fondant med chokoladesmag. :)

Ud over den centrale topfigur, vugge med baby og lidt tilbehør, syntes jeg kagen skulle dekoreres enkelt og faldt for nogle nye og rigtig søde dyrefigurer + tekst lavet med alfabetklodser.




Og sådan kom den færdige kage til at se ud. :)

lørdag den 10. august 2013

Bryllupskage i 4 etager

"Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være;
da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen at rejse sammen, når fjederhammen er kærlighed".

Med den indledning er der vist ingen tvivl om, at dagen i dag står i brylluppets tegn. :o)

Kagen samlet på bryllupsadressen.
En bryllupskage i 4 etager pyntet med blandt andet 18 store fondantroser i farverne rosa og laks/fersken.

 

Sukkerblonder (og perlekæder) påsat nederst på hver enkelt kage samt også anvendt på topkagen som et gitter omkring kærlighedsreden, men som samtidig også fungerer som en krone, der omkranser de to små "lovebirds" (kærlighedsfugle/turtelduer). Topfigurerne er et lille humoristisk tvist til den romantiske bryllupskage. ;o)

 

Monogram (et hjerte med initialerne TJ) påsat forsiden af topkagen.


Kagerne indeholder det klassiske fyld bestående af
lyse lagkagebunde lagt sammen med hindbærmousse og lys Tobleronecreme.

For sukkerblonder -> KLIK HER.
TIP: Farv blonderne med sprayfarver.

Webshop: www.momsesunivers.dk

fredag den 2. august 2013

Barnedåb


Barnedåb er en dejlig og livsbekræftende begivenhed. Synes derfor det var en ære at få lov til at lave kagen, da søde lille Oskar skulle døbes. :o)


Kagen indeholder lyse lagkagebunde lagt sammen det klassiske fyld, man aldrig går fejl af; nemlig en lækker og lind hindbærmousse med frisk smag og en dejlig let lys chokoladecreme (til denne er anvendt en blanding af lys Toblerone og mælkechokolade).

Kagen er smurt op med PSC (mælk erstattet med citronsaft) og overtrukket og pyntet med fondant.

lørdag den 29. juni 2013

Små studenterhuer

Vi havde fornøjelsen af en flok glade HG studenter i går. Traditionen tro kørte de nyudsprungne studenter på visit hos forældrene.




Selvom det kun kunne blive til et kortere (men hyggeligt) visit, var der selvfølgelig forberedt lidt til at traktere de unge mennesker med; bl.a. frugtbowle (drikkelse), pizzasnegle og... (selvfølgelig var jeg da nødt til at lave) små kager udformet som HG studenterhuer. ;o)

Hvid overtræksmarcipan og pynt/tilbehør i fondant.
(Marcipan kan farves hvid med Superwhite Icing Whitener <- klik på ordet)
Knapper og kokarde med guld som på min datters hue.
De små studenterhue-kager med teksten "HG Student 2013"
måler ca. Ø5 cm (uden skyggen).
KLIK HER for stempelsæt med bogstaver og tal
Indhold: "Træstamme-/romkuglemasse" - KLIK HER for opskrift.
KLIK HER for at se vejlening på en mini studenterhue.


Der blev heldigvis ikke klippet ét eneste hak i nogen af huerne, mens de var hos os. ;o) Det var en fornøjeselse at have besøg af og hilse på alle de glade og søde studenter... endnu en gang STORT TILLYKKE. :D


lørdag den 22. juni 2013

HG studenterhue


Datteren skal have endnu en studenterkage (overraskelse), da hun holder en mindre sammenkomst med spisning lørdag aften. :o) Valget faldt på den gængse studenterhuekage, da den er forholdvis enkel og ikke alt for tidskrævende.

Vist meget heldigt med det enkle valg, da vejret i dag bestemt ikke var beregnet til at arbejde med fondant (høj luftfugtighed). Det er længe siden, jeg har arbejdet med en kage, der svedte SÅ meget. :o( Det var bl.a. helt umuligt at glatte efter med "smooter", da fondanten var lagt på. Nogen som helst form for lim var heller ikke nødvendigt... ALT klistrede sammen ved mindste berøring af fondant mod fondant... ØV BØV.

Grundet den voldsomt svedende fondant valgte jeg at sprænge de sidste detaljer over, da det nærmest var umuligt at røre ved den våde og voldsomt klistrende fondant uden at forårsage skader. Kagen skulle have været løftet en lille smule op fortil og skyggen skulle have buet let. Sammensyningen i kanten på toppen og de 4 x dobbelt stikninger på siden af kagen blev også sprunget over.

Skyggen og hageremmen er blevet lakeret, så de har en blank overflade.
Håber kagen sveder mindre eller helst holder helt op inden serveringen,
ellers er det jo skønne spildte kræfter med lakeringen. ;o)
I et ubevogtet øjeblik af den rigtige studenterhue lykkedes det mig,
at snige mig til, at lave et hurtigt aftryk af knapperne på huen. ;o)
----------------------------------------------------------------------------------------------

Min dejlige datter med de 2 studenterhuer... tror kagen trods alt vakte begejstring. ;o) Endnu en gang TILLYKKE MIN PIGE!


Valgte at "trække" den lilla farve med ind i selve kagen, da jeg syntes,
der skulle være "fest og farver", når kagen blev skåret af de unge mennesker. ;o)
Lilla
lagkagebunde (3 nuancer), blåbærmousse og hvid Tobleronecreme 
KLIK HER for at se studenterkagen, som jeg lavede til min datter på selve dagen, hvor hun havde sidste eksamen og fik sin studenterhue på.


Webshop: www.momsesunivers.dk

onsdag den 19. juni 2013

HG student


Min dejlige datter og studenterhuen har været inspirationskilder for kagen. :o)

Bogstaver udstukket med "lige (straight) UPPER bogstaver fra FMM"
(KLIK HER 
og anmod om medlemskab - klik derefter HER
)
og malet med guldfarve (Click-Twist pensel), de kan også spraymales.
I dag bliver min yngste datter student, så jeg har derfor selvfølgelig været en tur i køkkenet og rumsteret lidt, så hun udover en rose (i fondant) også får en studenterkage. :o)

Vi skal op og give hende huen på, når hun kommer ud fra sin sidste eksamen, hvor hun så får rosen og lidt "boblevand". Hun tror kun det er min mand og jeg, der kommer, så håber at kunne overraske hende, da jeg har arrangeret, at der møder en "mindre flok" op, så vi er flere til at fejre hende. :o)

For sukkerblonder -> KLIK HER
Sukkermassen kan farves med pasta- og pulverfarve
men kan også komme til at se MEGET flot ud ved efterfølgende
spraymaling i guld, sølv, kobber og hvid perlemor. :o)
 
Da min datter jo springer ud som student, så skulle der naturligvis være grene med udsprungne blade og studenterhuer (= blomster). De sorte sukkerblonder er tænkt som en "erstatning" for hatteskyggen. Kokarden med merkurstaven skulle selvfølgelig også med, selvom jeg et kort øjeblik overvejede at krybe uden om. ;o)


Da min datter elsker jordbær og Daim, indeholder kagen derfor
lyse lagkagebunde, jordbærmousse m/friske bærstykker og Daimcreme.
Kagen er overtrukket med en blanding af marcipan og fondant (60/40).
Mit kamera er ikke så begejstret for de lilla nuancer, så båndet nederst på kagen, båndene på de små huer og rosen har derfor ikke virkelighedens farve. :o( Farven stemmer dog overens med farven på båndet af den rigtige hue. ;o)

KLIK HER for at se rosen i sin helhed og i en noget bedre farvegengivelse.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Tillader mig at være stolt af den søde og dejlige student. Hun afsluttede med (endnu) et 12-tal. Rigtig godt gået... TILLYKKE ALINA!


KLIK HER for at se den anden kage "HG studenterhue", som jeg også lavede til Alina.

lørdag den 25. maj 2013

Kage dekoreret med RI - Brush Embroidery


Så fik jeg for første gang prøvet at "tylle-male" RI (Royal Icing) direkte på kagen. Der er klart plads til forbedringer, så må se at"få en roligere hånd (nok usandsynligt) og arbejdet med lidt teknik (mere sandsynligt). ;o)

"Tylle-male" = RI tyllet på kagen, hvorefter en pensel anvendes til at "male" i RI'en. Denne teknik kaldes "pensel brodering" (Brush Embroidery).

Kagen er overtrukket med fondant med 2-farvet marmorering.


Webshop: www.momsesunivers.dk

søndag den 12. maj 2013

Træstammer til veninde


KLIK HER for udstikker anvendt til de små blomster.

Skulle besøge en kær veninde, men i stedet for at købe en lille dusk
(= blomster) valgte jeg at lave træstammer... i en lettere tøset udgave. ;o)

Træstammemassen er overtrukket med hjemmelavet overtræksmarcipan (ren rå marcipan, flormelis og glukosesirup) tilsat lidt pastafarve, og enderne dyppet i smeltet chokolade.

Klik her for opskrift.

fredag den 15. marts 2013

Tweetys fuglehus

Følgende redskaber er bl.a. anvendt (links bag grønne ord):
Udstikker til solsikkerne, form til små roser, udstikker til buskens blade
,
præger til stenbelægningen
 samt præger til træstruktur i skiltet.


Jeg længes efter det dejlige og milde forår, så inspireret af det flotte vejr (trods det stadig er koldt) og fuglenes kvidren har jeg lavet dette fuglehus. Da jeg i dette tilfælde tænkte fuglehus, så fulgte Tweety Bird (Pip) fra "fredagstegnefilmene" af en eller anden årsag med.

Når jeg tænker på Tweety Bird, ja så falder tankerne helt naturligt også på katten Sylvester. Hvis han ikke lige er der, så lurer han jo helt sikkert et sted i baggrunden, og er klar til at spolere freden.

Om Tweety hilser venligt på den badende larve i fuglebadet (der fornøjet vasker sig på ryggen med et blad), er jo så LIGE et spørgsmål. Som jeg husker Tweety, kunne han vist lige så godt være klar til angreb i forsøget på at få sig en lille snack. Smiley, der blinker Hvad tror du?

Som du sikkert kan fornemme, har jeg hygget mig med fremstillingen. Smiley Synes egentlig, det er lidt sjovt (og spændende) at tænke på, hvad man kan få ud af en kage, nogle klumper fondant og lidt fantasi... Smiley, der blinker

Nå, men nu har jeg/vi da i hvert fald lidt til fredagshyggen i aften. Smiley

RIGTIG "PIP" WEEKEND


Webshop: www.momsesunivers.dk

fredag den 15. februar 2013

Sweet(s) 16

Ø20,5 cm, højde 23 cm inkl. pynt, vægt ca. 2,5 kg

Louise fylder 16 år i dag, så hun skulle da selvfølgelig ha' en ("velkommen-i-familen") fødselsdagskage; en æske fyldt med chokolader (alias guldkarameller). Smiley
Lidt sødt til en sød pige = SWEET(s) 16. Smiley, der blinker TILLYKKE LOUISE!

Tal med glitter samt blomster; hybenroser og forglemmigej.
Et lille humoristisk indfald; egernet T. Løkke. Smiley, der blinker
Kagen inden fuld opsmøring med psc m/ citronsaft og overtræk med fondant.
"Den klassiske": Lyse bunde, hindbærmousse og lys chokoladecreme.


Webshop: www.momsesunivers.dk