Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag

lørdag den 9. juli 2016

Gulerods-cupcakes med flødeost-topping


Lækre, svampede og luftige gulerods-cupcakes med flødeost-topping er altid et hit her i huset.

Portionen rækker til ca. 20 cupcakes

Gulerodsdej
4 æg, stuetemperatur
3 dl (270 g) sukker
1,5 dl smagsneutral olie (f.eks. en billig rapsolie)
3 dl (200 g) hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk fint salt
2 tsk stødt kanel
1 tsk vanillesukker
6 dl (330 g) skrællede og revne gulerødder
0,75 dl (ca. 40 g) smuttede og finthakkede mandler og kokosmel (50/50)

Tænd ovnen og indstil til 190 grader alm. ovnvarme.

Pisk æg og sukker godt sammen - tilsæt olien i en tynd stråle mens der piskes ved lav hastighed.

Bland hvedemel, bagepulver, natron, salt, kanel og vanillesukker og sigt i æggeblandingen. Vend roligt sammen til hvedemelet er knapt opsuget. Bland de finthakkede mandler og kokosmel og vend i dejen til hvedemelet er helt opsuget. Vend de revne gulerødder i.

Fyld i papirforme, der sættes i en muffinsbageform.

Bages i ca. 15-18 min. Tjek evt. med et trægrillspyd/-tandstikker om kagerne er færdigbagte, inden de tages ud.


(Bemærk bagetid er kun vejledende, da ikke alle ovne nødvendigvis bager ens + også afhængigt af størrelse på papirforme og mængde af dej).

Tag ud af muffinsbageformen og afkøl på bagerist.

Når cupcakes'ne er helt afkølede tylles flødeost-topping på.

Flødeost-topping
200 g flødeost naturel (brug den "fuldfede" og ikke "light-versionen")
125 g blødt smør (rigtigt smør - ikke det smørbare blandingsprodukt)
150 g flormelis
1-2 tsk vanillesukker


Rør alle ingredienser godt sammen til en ensartet creme. Kom i tyllepose og læg gerne lidt på køl inden der tylles.

Afslut med at give et lille drys af finthakkede mandler oven på toppingen.


TIP
For en ekstra spændende smag til cremen kan tilsættes fintrevet skal fra citron eller lime. Riv ikke det hvide med lige under skallen på frugten, da det giver en besk smag. 

Bemærk citrusfrugterne bør være økologiske, så skallen ikke er sprøjtet med kemikalier.

lørdag den 29. august 2015

Makronmuffins med chili-chokolade og ribs

Med et nyt og super lækkert køkken måtte jeg have gang i ovnen til lidt bagværk... og selvfølgelig skulle der afprøves noget nyt. :)

Sødt og surt - en god kombination.

Makronmuffins med chili-chokolade og ribs
Ca. 12 muffins

140 g sukker
1 tsk vanillesukker
3 æg, stuetemperatur
3 tsk mandelaroma
125 g smør, smeltet
130 g hvedemel
2 tsk bagepulver

120 g makroner, groft knuste
70 g mørk chili-chokolade, hakket
60-70 g ribs, friske eller frosne

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på alm. ovnvame og indstil til 200 grader.

Kom smør i kasserolle og smelt.

Pisk stuetempererede æg, vanillesukker og sukker godt og luftigt. Pisk mandelaroma i.

Vend det smeltede og let afkølede smør i æggesnapsen.

Bland mel og bagepulver, sigt det derefter i æggesnapsen - vend sammen.

Hakket mørk chili-chokolade og groft knuste makroner vendes i dejen.

Tag nogle ribs fra, så der kan lægges 3-5 stykker øverst i hver, når dejen er fyldt i formene. Vend de resterende ribs i dejen.

Sæt  papirforme i muffinsbageformen. Fordel dejen i de 12 forme. Læg 3-5 ribs oven på dejen i hver enkelt form.


Sættes i ovnen (lige under midten) og bages 20-25 minutter.
(Tjek gerne efter 15-17 min. med en tandstik om de er bagte. Ikke alle ovne bager nødvendigvis ens).

Når kagerne er gyldne (ca. 15-20 min.) lægges et stykke stanniol over, så de kan bages færdige uden at blive "brankede".

mandag den 9. december 2013

Chokolademuffins/-cupcakes med appelsin og karamel-surprise

Så blev det den 2. søndag i advent - og tid til lidt "julerier" i køkkenet. :)

Det blev til både muffins og cupcakes - af samme dej og begge fyldt med en lille surprice.
Pynten er lavet af marcipan, da det gerne måtte være lidt ekstra lækkert.

Bemærk at bag "grønne ord" i indlægget gemmer sig links, klik på dem, hvis du vil vide mere om ordet. :)

Kvalitets cupcakeforme, der har bevaret den flotte farve efter bagningen.
En rigtig smart og meget praktisk hvid æske, til 6 stk. muffins/cupcakes.

Den hvide æske giver mulighed for selv at dekorere og pynte den.
Få f.eks. barnet/børnene til at tegne flotte (jule)tegninger på den,
hvem ville ikke elske at modtage en helt personlig æske med lækkerier. :D
Man kan også lime (glans)billeder, bånd og meget andet på æsken,
for et helt personligt præg tilpasset lejligheden og modtageren.

Opskriften rækker til 12 muffins/cupcakes
85 g smør
0,6 dl skummetmælk (evt. let-/sødmælk)
2 tsk vanilleekstrakt (har du ikke "det gode", ;) så brug vanillesukker)
150 g sukker
2 æg, stuetemperatur
Fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin
100 g hvedemel
30 g kakao
1 lille tsk bagepulver
1 ds (396 g) kogt sødet kondenseret mælk (= karamel)*
+ 2,5 dl piskefløde, hvis karameltopping ønskes +
1,5-2 blade husblas

*Kog den uåbnede dåse med kondenseret mælk. (Læg evt. en klud i bunden af gryden). Kog vandet op og lad det småsimre i ca. 3 timer og 10-15 minutter. Dåsen skal være dækket af vand under hele kogningen.
Alternativt kan den kondenserede mælk hældes direkte i en gryde og varmes op. RØR-RØR hele tiden, så det ikke brænder på. Fortsæt til mælken er blevet til tyk og brun (karamel).


Der kan også købes "Dulce de leche" (= kogt sødet kondenseret mælk), klar til brug, så man ikke behøver at koge dåsen først. :o))

Fremgangsmåde
Hvis du ikke har købt "Dulce de leche", så start med at koge den sødede kondenserede mælk. Lad den afkøle. (Hvis du koger dåsen, så lad den afkøle, inden den åbnes).



Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovnvarme - kager o.lign. bages bedst på denne måde).

Smelt smør og tilsæt mælken. Lad stå og køle lidt af, mens dejen påbegyndes.


Pisk æg, sukker og vanillesukker til en tyk æggesnaps - pisk på lav hastighed den fintrevne appelsinskal i.

Bland hvedemel, kakao og bagepulver og sigt i æggemassen. Vendes forsigtigt sammen. Rør smør/mælkeblandingen i.

Fyld bunden af formen med dej. Sæt i ovnen og bag i 5 minutter. Tag ud og lad afkøle. Fyld formen op (ca. 2/3) med dej og læg ca. 1 tsk karamel oven på dejen.

Under bagningen vil karamel-klumpen synke til bunds. Den forbagte bund vil forhindre karamellen i at synke HELT til bunds. :)



Sæt i ovnen og bag i ca. 12-15 minutter. (Tjek med f.eks. en tandstik om kagerne er færdigbagte eller lige skal have et minut eller 2 mere).

Træk pladen ud, sluk ovnen og lad kagerne stå i ca. 5-10 minutter, inden de tages ud (af både ovn og bageform) og sættes til afkøling på en bagerist.


For muffins drys med flormelis (sne) og læg lidt marcipan-pynt på. :)

Bemærk hvor utrolig flot den røde farve stadig er på papirsformene,
dejen er slet ikke "trængt/fedtet igennem" efter bagningen. :D

Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter. Kram vandet af og smelt over vandbad sammen med en stor tsk karamel. Omrøres let til sidst, så det bliver godt blandet sammen.


Pisk fløden og rør resten af karamellen i.

For at husblassen ikke skal trevle er det vigtigt, at der ikke er for store temperaturforskelle, når den smeltede husblas blandes i selve toppingen.

Tag 1-2 spsk af flødeblandingen og rør i husblasblandingen. Rør nu husblasblandingen i karamel-flødeblandingen. Sæt på køl, så husblassen lige kan få lov at gøre sin virkning. :)


Kom karameltoppingen i en sprøjepose og pynt med swirls (åben stjernetyl anvendt) samt marcipan-pynt.

Bon appétit... 
og glædelig december! :)


Sådan er marcipan-pynten lavet
BLANKE KRISTTJØRNBLADE OG BÆR
Kristtjørnblade
Marcipanen er farvet med Holly Green pastafarve og udstukket med kristtjørn udstikker med prægerBladenene (3 stk.) er limet sammen med spiselig lim lavet af tylosepulverså jeg var sikker på, at de ikke ville gå fra hinanden, når jeg skulle flytte dem over på kagerne. For at få lidt effekt på bladene er de dustet (pulver penslet på) med olivengrøn dustfarve (pulverfarve) langs midten.

Bær
Marcipanen er farvet med Puppy Red pastafarve. Kuglerne/bærrene (3 stk.) er limet på med tyloselim.

For at få det blanke udseende (samt fiksering af dustfarven på bladene) er den færdige dekoration blevet sprayet med glaze. Mens glazen endnu var våd, har bærrene har fået et ganske let drys med rødt glitter.



FUNKLENDE SNEFNUG MED SUKKER-SØLVKUGLER
Snefnuggene er udstukket med snefnug udstikker med præger 
og efterfølgende sprayet med perlemorshvid(Kan alternativt også dustes med perlemorshvidt dustfarve). Drys også ganske lidt hvid glitter på snefnuggene. Lim en sukker-sølvkugle på i midten med en lille bitte smule tyloselim.

torsdag den 19. september 2013

Cupcakes toppet med ugler

Det er heldigvis godt, at man finde indendørs sysler, når nu efteråret er sat ind med både regnvejr og køligere temperaturer. Det blev derfor til en omgang cupcakes med ugletoppere lavet i fondant.

Karameltecupcakes med en hurtig "Oetker topping" ;o)
med henholdsvis citron- og hindbærsmag (begge også tilsat vanille).
 Sådan laves uglen
Jeg har tilsat tylosepulver til fondanten (gumpaste). Bl.a. for hurtigere tørring, men især for at få fondanten til at blive mere hærdet, når den er tør, da uglerne skulle placeres lodret i toppingen.



Cirkeludstikker i 3 små størrelser, oval udstikker, bladudstikker, scallop tool, kniv og rullepind, (non-stick 22,5 cm lang) ideel til udrulning af mindre portioner fondant. Der er også anvendt en 5-bladet blomsterudstikker (blossom), glemte den desværre på billedet. :o( Desuden er der smurt et ganske tyndt lag Petal Base på underlaget, så fondanten ikke hænger fast.


  1. Udstik kroppen med oval udstikker.
  2. Skær lidt af bunden af - vend udstikker så den er bredest vandret.
  3. Skær lidt af toppen af - vend udstikker så den er bredest lodret.
  1. Udstik 2 hvide cirkler til øjne med den største cirkeludstikker. Lim (her er anvendt vand) øjnene på uglen.
  2. Udstik 2 blå (eller ønsket farve) cirkler med den mellemste cirkeludstikker.
  3. Udstik 2 sorte cirkler med den mindste cirkeludstikker.
  4. Lim de blå cirkler oven på de hvide, og lim de sorte oven på de blå.
  5. Tril 2 små hvide kugler og tryk dem flade. (Anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på tæt ved yderkanten af de sorte cirkler. 
  1. Med scallop tool laves "fjer" - for hver række forskydes buen.
  2. Udstik 2 blade (rosenbladudstikker - dog uden at præge - kan også anvendes) til vinger. Hvis du synes vingerne også skal have "fjer", så anvend scallop tool.
  3. Udstik en gul blomst med 5-bladet udstikker. Skal anvendes til klør og næb. Skær som vist på billede nr. 3: 2 x 2 buer "a" og "b" til klør og til næbbet "c" skæres buen væk.
  4. Lim klør/fødderne ("a" og "b") på op til kroppen. Lim næbbet (c) på midt under øjnene.
    Lim vingerne på - og lad uglen tørre helt.
TIP: Udlad at skære bunden af kroppen samt at sætte klør/fødder på,
hvis den skal sættes lodret i toppingen. ;o)
Når uglen er helt tør og stiv, er den klar som (lodret) topper på en cupcake.

Uglen kan både placeres lodret i toppingen, eller den kan anvendes som "flad" (liggende) pynt; udstik en cirkel i fondant, hvorpå uglen limes fast. (Som liggende pynt behøves der ikke tilsat tylosepulver til fondanten, og den behøver heller ikke være fuldstændig tør, før den anvendes).

Uglen kan også anvendes som dekoration oven på en kage og/eller som sidepynt.


Webshop: www.momsesunivers.dk

tirsdag den 19. marts 2013

Chokolademuffins med appelsin

Med snevejr i weekenden og nu efterfulgt af kraftig og bidende kold blæst, så er det heldigvis godt, at man kan hygge inden døre.

Det kolde vejr nærmest råbte på nybagte chokolademuffins, men længslen efter det gode og milde vejr fik mig dog til at ændre lidt i opskriften. (Anvendte 100 g hvedemel, 30 g kakao, erstattede vand med mælk, udskiftede 1 tsk vanillesukker med 2 tsk vanilleekstrakt og tilsatte fintrevet skal fra 1 usprøjtet appelsin).

KLIK HER for anvendt tyl + vejledning (nr. 2 video) i, hvordan "rosen/rosetten" tylles.

Skulle have testet en ny Cupcake Topping fra Dr. Oetker. Posens indhold (90 g) piskes op med 2,5 dl kold mælk. Jeg erstattede noget af mælken med friskpresset appelsinsaft + tilsatte vanilleekstrakt.

Tyllede toppingen på... og vupti så havde jeg de lækreste muffins - særdeles egnet til en kold dag som i dag og samtidig smager af "sol og varme". Smiley, der blinker

Dom: Både muffins og topping blev godkendt af testsmagerne. Smiley


Må indrømme, at jeg er særdeles positivt overrasket over Cupcake Toppingen fra Dr. Oetker. Den er let og luftig (min ældste datter syntes toppingen mindende om "Kinder mælkesnitte" Smiley, der blinker), utrolig nem at lave (5 min.) og man vælger/tilsætter selv smag (og evt. farve) efter ønske og humør. Smiley

mandag den 14. januar 2013

Chokolademuffins med karamelfyld

En frisk gåtur med hundene i kulde og snevejr efterfulgt af hyggelig ild i brændeovnen, en dejlig varm kop te og en rest karamel (fra cupcakesurprise med karameltopping) i køleskabet inspirerede mig til at lave disse vintermuffins; chokolademuffins med karamelfyld. :o)


Portionen giver 12-15 stk. muffins

85 g smør
0,6 dl vand
1 lille tsk vanillesukker
150 g sukker
2 æg, stuetemperatur
90 g hvedemel
30-40 g kakao
1 lille tsk bagepulver
1/2 ds (198 g) kogt sødet kondenseret mælk (= karamel)*

*Kog den uåbnede dåse med kondenseret mælk. (Læg evt. en klud i bunden af gryden). Kog vandet op og lad det småsimre i ca. 3 timer og 20 minutter. Dåsen skal være dækket af vand under hele kogningen.

Alternativt kan den kondenserede mælk hældes i en gryde. Giv et opkog og forsæt kogningen ved svag varme i ca. 1,5 time. Rør jævnligt i gryden og pas på at det ikke brænder på. (Har induktionskogeplade, så synes, det er nemt at styre varmen).


Der kan også købes "Dulce de leche" (kogt sødet kondenseret mælk), klar til brug, så man ikke behøver at koge dåsen først. :o))

Smelt smør og tilsæt vandet.

Pisk æg, sukker og vanillesukker til en tyk æggesnaps. Bland hvedemel, kakao og bagepulver og sigt i æggemassen. Vendes forsigtigt sammen. Smør/vandblandingen røres i.

Fyld knap halvdelen af formen med dej. Kom en klat karamel i og fyld formen op (ca. 2/3) med dej. (Alternativt kan formen fyldes 2/3 med dej og afsluttes med en klat karamel).

TIPS: Spray muffinformen med sprayfedt inden dejen kommes i,
så slipper kagen nemmere, når den skal tages ud.
Fyld dejen i en tyllepose så er det nemt at fylde formene.
Fyld evt. kun en lille smule dej i bunden og bag 5 minutter + afkøl og fyld op,
så synker karamellen ikke helt til bunds. ;o)

Bages midt i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter. Tjek evt. med kagetester eller tandstik om de er færdigbagt. Afkøles på bagerist.


Kagerne er pyntet med et drys flormelis, snefnug (udstukket i fondant) og (tyllede) karameltoppe.

torsdag den 10. januar 2013

Momses cupcake-surprise med karameltopping

Har været en tur i køkkenet og rumsteret lidt, da jeg ventede besøg af en kær veninde. Hun er heldigvis ikke bange for at være "prøveklud" for mine "forsøg". Resultatet blev godkendt. :o)



Portionen giver ca. 20 cupcakes


Cupcake-dej
125 g smeltet smør
3 æg, stuetemperatur
175 g sukker

1 moden banan, moset
Fintrevet skal af 1 økologisk citron
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
20 stk. små frosne jordbærpuré-terninger*

*Kog (frosne og optøede) bær evt. med lidt citronsaft. Afkøles og blendes til puré. Fyldes (max. 6-7 mm) i isterningebakker og fryses.


Pisk æggene godt med sukkeret. Tilsæt letafkølet smeltet smør og rør godt. Rør den mosede banan og fintrevet citronskal i massen.

Bland mel, bagepulver og vanillesukker sammen og sigt det i æggemassen. Vend melblandingen i til den er opsuget, og dejen er en ensartet masse.

Fyld ca. 1/3 dej i cupcakeformene og læg en ganske let optøet jordbærpuré-terning i.

TIP: Spray cupcakeformen med sprayfedt inden dejen kommes i,
så slipper kagen nemmere, når den skal tages ud.
Fyld evt. kun en lille smule dej i bunden og bag 5 minutter + afkøl og fyld op,
så synker puréterningen ikke helt til bunds.

Fyld derefter formene op med dej - ca. 1 cm fra kanten.

Bages midt i ovnen ved 200° i ca. 15 minutter til de er flot gyldne. Tjek evt. med kagestester eller tandstik om de er færdigbagt.



Lad cupcaksene afkøle helt på bagerist.

Karameltopping
1/2 dåse (198 g) kogt sødet kondenseret mælk (= karamel)
2,5 dl piskefløde

Kog den uåbnede dåse med kondenseret mælk. (Læg evt. en klud i bunden af gryden). Kog vandet op og lad det småsimre i ca. 3 timer og 20 minutter. Dåsen skal være dækket af vand under hele kogningen.

Der kan også købes "Dulce de leche" (kogt sødet kondenseret mælk), klar til brug, så man ikke behøver at koge dåsen først. :o))

Alternativt kan den kondenserede mælk hældes i en gryde. Giv et opkog og forsæt kogningen ved svag varme i ca. 1,5 time. Rør jævnligt i gryden og pas på at det ikke brænder på. (Har induktionskogeplade, så synes, det er nemt at styre varmen).

Lad karamelmassen afkøle helt.

Pisk fløden godt til flødeskum. Pisk derefter karamelmassen i til det er en ensartet og lind creme.



Kom karamelcremen i (tylle)pose og tyl det på cupcakesne.

KLIK HER for anvendt tyl + vejledning (nr. 2 video) i, hvordan "rosen/rosetten" tylles. 

Uåbnede kogte dåser kan stå ved stuetemperatur nærmest "for ever". Når dåsen først er åbnet (kommer ilt til), er den ikke egnet til opbevaring. Kom evt. rester over i en bøtte med låg og sæt på køl. Dulce de leche (kogt kondenseret mælk) har et højt sukkerindhold og kan derfor holde sig længe på køl. Ved ikke præcist, hvor lang tid det kan holde sig, da det her i huset er spist længe før, det bliver for gammelt.


Webshop: www.momsesunivers.dk

onsdag den 21. november 2012

Chokoladecupcake med flødebolletopping


Portionen giver 12 stk. cupcakes

Chokoladecupcakes
1,2 dl skummetmælk, stuetemperatur
1 æg, stuetemperatur
1 tsk vanillesukker
40 g smør, stuetemperatur
140 g sukker
20 g kakao (usødet)
1,5 tsk bagepulver
Lidt salt

100 g hvedemel
60 g hakket mørk chokolade


Flødebolletopping a la Summerbird
30 g vand
75 g sukker
40 g glukosesirup
50 g pasteuriserede æggehvider
1 spsk sukker

15-20 dråber vanillearoma

Chokoladeovertræk
100 g overtrækschokoladeknapper
Evt. lidt Palmin (kokosfedt)

Pynt
Kokosmel
Evt. sukkerperler (eller f.eks. pynt lavet af fondant)


Start med at tænde for ovnen - indstil på 170 grader.

Pisk mælk, æg og vanillesukker godt sammen. I en anden skål røres blødt smør, sukker og salt sammen. Sigt mel, kakao og bagepulver i og rør godt sammen. Tilsæt mælkeblandingen til melblandingen. Pisk indtil dejen er glat og ensartet. Vend den hakkede chokolade i.

Sæt papir(muffins)forme i cupcakebageplade. Dejen fyldes i formene (ca. 2/3). Bemærk at dejen hæver en del under bagningen.

Bages i 20-25 min. i midten (eller lige under midten) af ovnen.

Lad cupcakesne afkøle helt efter endt bagning.


Når cupcakesne er sat i ovnen påbegyndes flødebolletoppingen.

Kom vand, sukker og glukosesirup i kasserolle og kog ved svag varme i ca. 20 min.

Pisk æggehviderne let. Tilsæt 1 spsk sukker mens der piskes indtil æggehviderne er næsten stive. Hæld den varme sukkermasse langsomt i æggehvidemassen under konstant piskning.

Tilsæt vanillearomaen. Fortsæt med at piske (ca. 6-8 min.) til massen har en god konsistens - må ikke falde sammen og skal kunne holde toppe.

 
Kom flødebollemassen i en tylle-/sprøjtepose og læg den i køleskabet.

Når cupcakesne er afkølet, smeltes chokoladeknapperne i en lille skål over vandbad. Mens chokoladen smelter, tylles/sprøjtes flødebollemassen på cupcakesne. (Hvis chokoladen ikke er klar/smeltet, sættes cupcakesne i køleskabet).


Stor rundtylle (12 mm) anvendt til at tylle/sprøjte toppingen på med.
Hvis du synes, den smeltede chokolade er lidt for tyk i konsistensen, kan du tilsætte lidt Palmin. Tilsæt kun ganske lidt Palmin ad gangen til chokoladen har den konsistens/tykkelse, du ønsker.

Vend cupcaken på hovedet og dyp flødebolletoppingen i den smeltede chokolade. Pynt straks med kokos og evt. en sukkerperle eller f.eks. fondantblomst.


Stil cupcakesne i køleskabet. De tages ud af køleskabet ca. 45 min. før, de skal serveres/spises, så de ikke er kolde.


Webshop: www.momsesunivers.dk

lørdag den 20. oktober 2012

Karameltecupcakes med citroncreme

Disse cupcakes er inspireret af det danske magasin Cupcake Heaven.

Karameltecupcakes med citroncreme pyntet med karamelperler
Opskriften giver 8-10 cupcakes

Cupcakes
1 dl vand (lige lidt mere, da tebladene suger lidt af vandet)
2-3 tsk løs karamelte (i tesi)
120 g hvedemel
40 g flydende margarine
140 g sukker
1,5 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1 pisket æg (stuetemperatur)

Citroncreme 
75 g Palmin (stuetemperatur)
75 g smør (stuetemperatur)
3 spsk citronsaft
1 spsk mælk
Ca. 400 g flormelis
(Der kan også tilsættes lidt reven skal af økologisk citron)
Evt. lidt gul frugt- eller pastafarve

Denne topping smager ikke af smør ;o)

Karamelperler
50 g flormelis

Fremgangsmåde
Lav en god stærk kop te af kogt vand og karamelte. Lad det trække 10 min., hvorefter det sættes i køleskabet til afkøling. Nær teen er afkølet tages tesien op.

Sigt mel, bagepulver og vanillesukker i en røreskål, tilsæt sukker og flydende margarine. Rør det hele godt sammen. Rør 1 dl afkølet te godt i og tilsæt det piskede æg.

Fordel dejen i 8-10 papirforme sat i cupcakeplade.


Bages midt i ovnen ved 170 grader i ca. 20 min.

Afkøles 5 min. i pladen inden cupcakene tages ud.


Sæt cupcakene på rist mens de afkøler helt.


Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet eller bageplade. Smelt flormelissen til gylden karamel i en lille gryde eller kasserolle. Med en teske tages lidt karamel, hvorefter der "dryppes" små perler på bagepapiret. Lad karamelperlerne afkøle helt.
 
Ser flot ud - ligner jo små ravstykker. :o)

Alternativt kan karamellen laves af 50 g sukker og 50 g vand.
Vand og sukker smeltes på lavt blus i lille gryde eller kasserolle.
Bringes forsigtigt i kog. Lad småsimre i 20-30 min. til massen er flot gylden.
Pisk blødt Palmin og smør sammen med flormelis. Tilsæt citronsaft (og evt. reven citronskal) og mælk. Tilsæt også lidt gul farve, hvis det ønskes. Giv den bare "fuld skue" på køkkenmaskinen, så det bliver en dejlig let og luftig creme. Fyld cremen i en tyllepose. Er cremen blevet lidt for blød til at tylle med, kan den sættes i køleskabet et lille stykke tid, inden den tylles på cupcakene.

Pynt med karamelperler.

torsdag den 18. oktober 2012

Halloween græskar (pynt)


Så nærmer sig tiden for halloween... :o)

M.h.t. til halloween-kager bliver det i år vist kun til håndsrækningen til min yngste datter, da hun gik i køkkenet og bl.a. lavede disse skønne halloween-cupcakes i forbindelse med et projekt på HG.

Sådan laves et græskar (af fondant)

1) Tril en kugle og prik et hul i toppen med "tapered cone tool"
1) (= tilspidset kegleværktøj)
2-6) Med den spidse ende af Dredsen-værktøjet tegnes streger


Så mangler der bare en "stilk" til toppen af græskarret
1) Tril en kugle
2) Rul og form til en slags kegle¨
3) Udvid evt. hullet lidt og kom lidt lim (vand) i
3) Stik den spidse/tynde ende af stilken i hullet


Man kan også tilføje lidt grønt til stilken. Skal græskarret være en "lygtemand" så skær øjne, næse og mund ud og lim på.

Ud over græskarrene blev der også lavet
- heksehat og kost
- spøgelser (+ gravsten og blomster)

Figurerne stilles til tørre på et stykke bagepapir.
Se om opbevaring af fondantpynt HER.

Med plads til 13 cupcakes er opsatsen godt egnet til halloween. ;o)


De små kager er overtrukket med chokoladeglasur, hvorefter pynten er påsat i den våde glasur.

Det grønne græs ved græskar samt ved spøgelse/gravsten er lavet af kokosmel.
Fremgangsmåden er den samme som for kulørt perlesukker.

Opskrift på cupcakes ->  KLIK HER

KLIK HER hvis du vil se sidste års halloween- og fødselsdagskage "mus i eget hus" til min søn. Der er link i indlægget til "how to" på fremstilling af 3D-kagen.


Webshop: www.momsesunivers.dk