OBS: Bag grønne ord i gemmer sig links - klik på dem, hvis du vil vide mere om ordene.
![]() |
| Man kan købe papkagefade, eller som jeg har gjort her købt kagepap og lavet fadet selv. Under den øverste (og mindste kage) er der et stykke almindeligt hvidt kagepap. |
Kagen er overtrukket med lyslilla (Grape Violet) fondant. Pynt holdt i 2 farver; hvid med perlemorsskær og guld. Min tanke var hvid for renhed og årstidens glitrende sne, guld som kontrast til perlemoren og for et lettere royalt udtryk. ;o)
![]() |
| Tekst og tal udstukket med Groovy Clikstix (plungerdel afmonteret) - måtte dog være lidt kreativ med bogstavet Ø. ;o) Blomster udstukket med Daisy udstikker. Teskt, tal og blomster er sprayet med perlemor. Perlerækkerne er dustet med perlemor. |
Kan bedst li', at babyfiguren på en dåbskage ikke ligger med en bar rumpe strittende lige i vejret til frit skue. ;o) Har derfor tænkt på tøj, der kan bæres sammen med og under dåbskjolen; en kyse med flæser, en lille tøje og en trusse med blonder - en passende påklædning for en lille prinsesse. :o)
![]() |
| Den sovende baby er lavet i en silikoneform, hvorefter jeg selv har lavet og givet den tøj på. |
Det royale islæt er bl.a. lavet i form af en guldkugle i blomstens centrum samt tilhørende gulddråber, der er sammensat af 3 halvkugler af forskellig størrelse lavet ved hjælp af en perleform.
![]() |
| Perlerne er malet med flydende spiselig guldfarve. Husk at anvende fødevaregodkendte pensler. ;o) |
Sådan så kagen ud, inden den blev "forklædt"; kakaobunde lagt sammen med det klassiske fyld af lys Tobleronecreme og hindbærmousse.
KLIK HER for at se, hvordan kagen samles og smøres op.






