| Sikke et farvespil det giver, når brombærmosen blandes med yoghurten. ;o) |
300 g dybfrosne brombær (tøes op)
2-3 spsk sukker
3-5 tsk vanillesukker
2 dl yoghurt naturel
0,5 ltr piskefløde
1 spsk citronsaft
6 blade husblas
Tø bærrene op.
Tilsæt 2 tsk vanillesukker til fløden og pisk den stiv.
Mål yoghurten op, og lad stå på køkkenbordet, så den ikke er helt køleskabskold, når den anvendes.
Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter.
Kom brombær, 2 spsk. sukker og 1 tsk. vanillesukker i en gryde. Kog bærrenene i minimum 3 minutter (for at udrydde evt. bakterier). Blend brombærrene.
Kom de blendede bær i en si og "mos" med bagsiden af en ske bærrene igennem. Dette gøres for at fjerne kernerne. (Kernerne i sien skal ikke anvendes).
Smag på brombærmosen - efter smag tilsættes evt. yderligere 1 spsk sukker og 2 tsk vanillesukker.
Tag husblassen op og kram vandet af. Smelt husblassen over vandbad med 1 spsk citronsaft. Rør den smeltede husblas i den lune brombærmos. Lad afkøle (stuetemperatur).
Vend brombærmosen i yoghurten (må ikke være iskold).
Vend yoghurtblandingen i flødeskummet.
Kom brombærmoussen i en frysepose og sæt i køleskabet. Lad moussen stivne og samle sig i ca. 8 timer - men gerne til næste dag.
Klip et hul i det ene hjørne af fryseposen og sprøjt brombærmoussen ud på kagelaget.
Brombærmoussen kan fryses.
WOW... ser lækkert ud.. Tænker på at bruge brombærmoussen ovenpå en chokoladekage og pynte med friske brombær:-) måske også til chokolade cupcakes med swirl af brombærmoussen og en frisk brombær som prikken over i'et:-) Moussen giver jo en rigtig god farve:-)
SvarSletTusind tak for opskriften
Tak, det var så lidt Pia. :o)
Sletnøj det ser lækkert ud... :)
SvarSletDet ser super lækkert ud ;o) Men kan man bruge frosne jordbær i stedet for brombær?
SvarSletDu kan sagtens anvende jordbær i stedet for. :o) Bare husk at jordbær er lidt mere vandede. Tilsæt lidt mere husblas (f.eks. 1 blad) afhængigt af, hvor vandede de er.
Slethvordan kan det være at du bruger yoghurt? Eva
SvarSletSynes yoghurten både "løfter" og tilføjer "friskhed" til smagen, så det ikke bare er "bær og fløde". :o)
SletVil det være muligt at bruge hindbær istedet?
SvarSletTænker på at benyttet det som fyld i Wilton "Heart Tasty-Fill Pan".
Helena, ja du kan sagtens anvende hindbær. :o)
Slethttp://momses-univers.blogspot.dk/2011/11/hindbrmousse.html
Mange hilsner
Bettina
Er der nogen grund til, at moussen skal i køleskabet og hvile? Kan man ikke bare lægge den direkte på kagen?
SvarSletJeg tænker bare, om den ikke bliver for stiv til at komme på kagen i et pænt lag dagen efter.
Det er for at moussen skal "samle sig". Når den er samlet/stivnet, så holder den også bedre "formen" og "klasker" ikke sammen.
SvarSletDu kan godt fylde i kagen med det samme, men så er moussen noget mere tyndtflydende.
Hvis det fryses og skal tøs op, er det så stadig luftigt? Og hvordan tør man det bedst? :)
SvarSletFrys det i ned i en frysepose. Tag op ca. 1 døgn før anvendelse og tø op i køleskabet. Klip det ene hjørne af fryseposen, så er moussen nemt at "trykke ud" og fordele på kagelaget. :)
SletHvis du synes, så kan moussen evt. vendes med lidt friskpisket flødeskum (personligt synes jeg dog ikke det er nødvendigt).
/Bettina
Kan man istedet for brombær komme jordbær eller banan i ?
SvarSletDu kan godt anvende jordbær. Vær dog opmærksom på at frosne jordbær ofte er mere vandholdige og derfor kan kræve lidt ekstra husblas.
Slet/Bettina