Royal Icing - også omtalt som RI
Bemærk at RI bliver hård, når den er tørret/størknet.
1 bg (50 g) pasteuriseret æggehvide (stuetemperatur)
Ca. 300 g flormelis
1 tsk citronsaft (kan undlades - er kun for smagens skyld)
Evt. pastafarve
Kom æggehvide i en skål. Sigt flormelis i lidt efter lidt mens der røres eller piskes. Tilsæt citronsaften som det sidste.
Farv hele eller noget af portionen med pastafarve(r).
Hvis RI'en skal anvendes i tylle til f.eks at lave blomster eller til kanter på kagen, så det holder faconen, så skal konsistensen være "tyk/tør". D.v.s der skal kunne dannes små toppe, der bliver stående, når der trækkes lidt op i den med en ske. Den må ikke flyde ud.
Pisk ikke for meget i RI'en, da der så kan komme luftbobler i (rør grundigt efter med f.eks. en dejskraber). Luftboblerne kan få de fine "strenge" til at knække, når der tylles - se evt. "kage med tyllet dekoration". Jeg kom heller ikke citronsaft i RI'en til denne kage.
Ellers vælg den konsistens, som du ønsker.
Opbevares på køl i tætlukket pose eller beholder, så den ikke begynder at tørre. Holdbarheden er afhængig af æggehvidernes holdbarhed/udløbsdato.
MEN når først RI'en er størknet/tørret, er der rigtig lang holdbarhed grundet det høje sukkerindhold. Jeg opbevarer sukkerpynt i sylteglas.
Skal man f.eks. bare "skrive" med glasuren, kan man lave sit eget kræmmerhus til at fylde glasuren i.
-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk
Jeg skal lave en barbie prisensse kage og havde tænkt at lave nogle små dutter rundt i taljen og i bunden af kjolen med RI men det duer jo ikke hvis det bliver hårdt. Hvad vil man så typisk bruge til den slags??
SvarSletHvis det kun er små dutter eller snirkler på kjolen, så ville jeg overhovedet ikke have betænkeligheder ved at anvende RI. Der kan jo netop laves en rigtig flot dekoration på denne måde. :o)
SletDet er mere, hvis man tænker på at dække et større område helt - f.eks. græs og små blomster tyllet med RI. Det bliver jo et mere massivt lag og dermed også ret hårdt at skulle bide/tygge igennem. ;o)
super tak for det, hvad hedder det så det man kan bruge hvis man skulle lave et større område?
SvarSletTanja, man kan f.eks. tylle græsset med farvet PSC.
Slethttp://www.momses-univers.blogspot.com/2011/11/palmin-smrcreme-psc.html
hej momses univers
SvarSletjeg vil spørge om hvor tidlig man kan lægge en bryllupskage sammen med muse og fondang hvor længe det kan holde på forhånd tak Lonny
Hej Lonny
SletFyld indeholdende fløde har holdbarhed som en åbnet fløde, 2-3 dage (se holdbarhed på flødekarton). Har jeg rester af kage med flødefyld, smider jeg det ud på 4. dagen.
Skal kagen (med flødefyld) spises om lørdagen, så ville jeg som det absolut tidligste lave fyldet torsdag.
Mange hilser
Bettina
Hej Momse :)
SvarSletJeg står og skal lave en Spiderman kage... Men er virkelig meget i tvivl om hvad jeg skal bruge til at lave spindelvæv? Ville du bruge RI? Hele toppen af kagen skal være med sort spindelvæv... Den er selvfølgelig dækket af rød fondant først
Ja, jeg ville anvende RI :)
Slet