søndag den 4. december 2011

Engel i fondant

Syngende engel

 Sådan kan en engel laves i fondat

HUSK at tilsætte tylosepulver til fondanten.
Jeg bruger hjemmelavet tyloselim til at lime med.

Udrul et stykke fondat og udskær ovenstående figur til kjolen.
Er du ikke så god til "frihånd", kan du anvende denne skabelon.
Præg evt. et mønster, hvis du har lyst.
Saml figuren til en kegle/et kræmmerhus og lim sammen.
Alternativt kan du trille/forme en massiv kegle i stedet for. 

Tril en kugle i hudfarve til hovedet.
Lav øjne og mund. Bagerst ligger de værktøjer, der er anvendt.

Har lavet 3 ansiger, så du kan se nogle forskellige udtryk.

Tril en lille kugle til næse og lim den fast.
Hovederne er også søde uden næse. ;o)
Har du en bladudtikker, er det nemt at få udstukket 2 vinger. ;o)
Brug ikke plungeren, da vingerne ikke skal præges med bladmønster.
Har du ingen udstikker, skær ud i frihånd eller brug skabelonen.
Her har jeg anvendt 2 nellikeudstikkere i forskellige størrelser.
Brug bare udstikker til anden blomst eller noget med "bølgekant".
Disse 2 blondekanter kan sagtens undlades!

Brug et underlag af foam eller andet blødt og eftergivende.
Lille blomst; rul frem og tilbage på kanten af hvert blad.
Den store blomst;
rul også frem og tilbage på kanten af hvert blad.
Brug den lille blomst som krave oven på kræmmerhuset.
Når kraven er limet fast, limes hovedet fast på kraven.
Brug den store blomst som blonde under kjolen.
Find din hvidløgspresser frem.
Tril en kugle i den farve, som du synes, håret skal have.
Kom kuglen i hvidløgspresseren og pres fondanten igennem.
Lav den længde og frisure, du ønsker.
Lim håret fast på hovedet.
Her er limet et hårbånd på i samme farve som kjolen.
Tril en tynd pølse og saml til en ring = glorien.
Mal glorien med f.eks. guld og lad den tørre.
Lim glorien på hovedet - limes fast på baghovedet,
så glorien kan vippe op foran. Skal se lidt "svævende" ud.
Tril 2 kugler i hudfarve til hænder.

Tril 2 kugler i samme farve som kjolen til arme.
Tril dem lidt kegleformede
- smallest ved skulderen og bredest ved hånden.
Lim hænderne på armene. Lim derefter armene på kroppen.
Skub skulderen godt op under kraven. Hold evt. lidt fast,
mens limen lige for lov "at binde", så armene ikke glider ned.

Måtte skynde mig at skubbe armen til højre på plads,
da jeg havde taget billedet. ;o)
Dust evt. vingerne med noget lustre/glitter pulverfarve.
Lim vingerne fast på ryggen.
Tilføj evt. ekstra "udsmykning" til kjolen.
Her er anvendt stjerner i en lysere nuance.

Mal evt. ansigtet op med pulverfarver:
Træk øjnene op, giv kinderne let kulør og mal inde i mundhulen;
mørkest inderst - ton farven ud, så læberne kun lige markeres.
Nu der alligevel var 3 hoveder, så lavede jeg efterfølgende dem alle. ;o) Se alle 3 engle her.

-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

7 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er du dygtig til at modellere og hvor er det nogle rigtig gode instruktioner.Flot,flot blog.

    MVH
    Lone Grønnemark

    SvarSlet
  2. Tusind tak for dine søde ord Lone Grønnemark. :o) Englene og babyen til kagen "Den himmelblå" er faktisk mit allerførste forsøg på at modellere mennesker.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle flotte engle! De er simpelhen både så fine og søde . Jeg elsker simpelhen engle. Skal i år selv lave en julekage, så er da simpelhen nød til at låne din how to do Engel :) kan dog næppe lave nogle ligeså fine som dine, er stadig selv på nybegynder stadie og har kun haft lavet 3 fondant kage. Håber det er okay jeg følger med på din blog, for du kan da i hvert fald dit kram :-)

    SvarSlet
  4. Du er også velkommen til at følge med på min blog , den er dog stadig ny og har endnu ikke så meget indhold :-) www.miekager.blogspot.dk

    SvarSlet
  5. Hold nu op hvor er du sej, det er god inspiration, tak for det. :)

    SvarSlet