onsdag den 28. december 2011

Vanillekranse

Opskrift af Mette Blomsterberg, Det søde liv

Portionen giver ca. 35 stk.

½ stk vanillestang (evt. polynesisk)
200 g smør, saltet og stuetempereret
180 g sukker
1 æg
250 g hvedemel
75 g mandler, blendede til "mel"

Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad.

Vaniljesukker, sukker og det stuetempererede smør røres sammen. Rør ægget med i og tilsæt slutteligt mandelmel og hvedemel.

Dejen kommes i en stofsprøjtepose med en stjerne tyl & sprøjtes straks ud i "kranse" på bagepapir - diameter ca. 5 cm.


Bages ved 200 grader til de er let gyldne - ca. 10 - 14 minutter.

Afkøles på bagerist og opbevares i tætsluttende dåse.


-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar