onsdag den 21. december 2011

Nemme brunkager

Brunkager hører jo unægteligt også julen til. Min søn vil gerne have brunkager, så selvfølgelig skal han da have hjemmebagte brunkager her i julen. :o) Desværre har jeg ikke været helt på toppen her på det sidste, så har i år derfor valgt at lave disse meget nemme brunkager uden potaske.

Portionen giver 3-4 plader

250 g hvedemel
90 g sirup
65 g smør
100 g brun farin
0,5 tsk kanel
0,75 tsk stødt nellike
0,5 tsk kardemomme
1 lille knivspids hjortetaksalt
1 æg
30 g fint hakkede mandler

Kom alle ingredienser i en skål. Rør eller ælt det hele godt sammen til en ensartet dej.

Form dejen til en kugle og sæt den i køleskabet mindst 1 time - men gerne til dagen efter.

Rul dejen tyndt ud og udstik kagerne - brug evt. et glas, hvis du ikke har udstikkere. Alternativt kan der trilles en pølse og skæres skiver af dejen.

Bages ved 220 grader på anden nederste rille i ca. 6 min.

Brunkagerne afkøles helt, inden de lægges i tætsluttende glas eller kagedåse.


KLIK HER for anden god opskrift på klassiske brunkager (med potaske).

1 kommentar:

  1. jeg tror nok at det er de mest kedelige brune kager jeg har bagt der er jo ingen slet ingen smag i. min søn vil ihertfald starks sige det var ikke hans mormors, som han fik en dåse her i august hvor han har fødselsdag, så jeg vil nu tage ud i byen og prøve at finde noget potaske.bente

    SvarSlet