søndag den 18. december 2011

Juletræ, 3D

Sådan har jeg lavet juletræerne på kagen "dejlig er den himmel blå":

Her er de ting, jeg har anvendt for at lave 3D-juletræet.
Rullepind, juletræsudstikker, stjerneudstikker i 3 str. (med plunger),
"kniv" og en klump fondant.
Udrul fondanten og udstik 2 juletræer.
Juletræet ser desværre lidt flosset ud i kanten
- men det er der heldigvis råd for. ;o)
Brug en pensel til at skubbe/trykke den flossede kant ind,
så den bliver pæn og glat.
Udstik stjerner i begge juletræer.
Skær det ene juletræ over på midten.
Lad både det hele og det delte træ tørre.
Lim den ene halvdel på det hele træ. Lad tørre.
Jeg har brugt nogle udstikkere til at støtte, mens det tørrer.
Lim den anden halvdel på juletræet. Lad tørre.
Her har jeg anvendt 4 bøtter pastafarve til at støtte.

Når træet er helt tørt, kan du evt. også duste og/eller male det.
Kameraet kunne desværre ikke "fange"
perlemorsskæret med glitter på bl.a. træer og stjerner. :o(
-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar