tirsdag den 6. december 2011

Hyldeblomstmousse

8 blade husblas
3 dl koncentreret hyldeblomstsaft
4 pasteuriserede æg
250 g sukker
0,5 ltr piskefløde

Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter. Tag dem op og "kram" vandet af. Smeltes over vandbad sammen med hyldeblomstsaften. Lad det afkøle til stuetemperatur.

Pisk æg og sukker meget stift.

Rør hyldeblomstblandingen (lidt hurtigt) i æggeblandingen.

Sættes på køl nogle timer - gerne til næste dag.

Pisk fløden stift. Pisk hyldeblomstblandingen. Pisk begge blandinger sammen til det er "opløst" og har en cremet konsistens.


TIP: Smager lækkert med friske jordbærstykker f.eks. fordelt over mousselaget.

Personligt synes jeg, at denne mousse bliver noget sød i smagen. Jeg erstatter derfor lidt af hyldeblomstsaften med citron- eller limesaft (ca. 0,5 dl) for at tilpasse den lidt mere min smag. Man kan også blande 50/50; hyldeblomstsaft og champagne/Asti. ;o)


Nogle hyldeblomstdrikke kan være meget søde og/eller smage "syntetisk".
Mine 2 foretrukne hyldeblomstsdrikke er:
Frugtoase, økologisk hyldeblomstdrik fra Aldi og
Coop Änglamark, økologisk hyldeblomstdrik fra SuperBrugsen

19 kommentarer:

  1. Hej :)

    Bruger du både blommer og hvider .? For er det ikke kun hvidere man kan piske stive .?:)

    På forhånd tak for hjælpen :)

    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger både blommer og hvider. Det bliver dog ikke stift på helt samme måde som med hvider, der piskes alene.

      Slet
  2. Hej Momse.
    Vil denne kunne fryses ned og bruges bagefter? I så fald, vil du tage den op dagen før, eller hvordan vil du gøre det? Venlig hilsen Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Lonni, det vil jeg tro. Har frosset en del andre mousser. Tages op 1 døgn før anvendelse og tøes op i køleskabet.

      Slet
  3. Hej
    Det må være 3. gang jeg skriver noget herinde idag.. ;)
    Men kan denne hyldeblomstmousse gå godt sammen med jordbærmousse med jordbær stykker i? Og skal jordbærstykkerne i når moussen er lagt på bundene eller blandes i moussen? :)
    MVH Louise

    SvarSlet
  4. Kan flødeskummen ikke godt kommes i blandingen med det samme, så det lige som er blandet og klar til mousse til i morgen? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes bedst om moussen på denne måde, MEN der er altid plads til ændringer, hvis man måtte ønske det. :o)

      Slet
  5. Først skal du have tusind tak for dine mange gode opskrifter og vejledninger her på siden !! Jeg har nu prøvet denne mousse et par gange, og jeg synes den bliver lige flydende nok i konsistensen. Jeg har lavet den dagen før begge gange, men når jeg blander den stiftpiskede fløde med resten, så bliver den knapt så 'stiv' som jeg kunne ønske mig. Jeg synes ellers at både hyldeblomstblandingen og fløden er stiv forinden. Skal jeg mon komme mere husblas i ?
    Mvh. Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Heidi,

      Prøv med lidt mere husblas.
      Hmmm, mon jeg kan have noteret dl af hyldeblomstsaft forkert? Må indrømme, at det er ved at være længe siden, jeg har lavet den, så er ikke så skråsikker. :S

      Mange hilsner
      Bettina

      Slet
  6. Hej igen :o)
    Tak for svar. Jeg tror ikke der er noget galt i din angivelse af antal dl hyldeblomstsaft, - smagen er nemlig lige som den skal være :o)
    Faktisk så var konsistensen dagen derpå helt perfekt. Så jeg prøver med lidt mere husblas næste gang, så er den sikkert lige i øjet' ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt. Tak for din tilbagemelding. :o)

      Slet
  7. Hej Bettina
    Skal lige høre dig ang denne opskrift. Jeg skal lave bryllupskage til juni og parret ønsker to mørke bunde og en nøddebund. Fyldet har jeg så tænkt skal være en jordbærmousse og en hyldeblomst mousse, men bliver det for sødt?? Eller skal jeg lave ½hyldeblomst og ½asti sammen med jordbærmoussen for at det ikke bliver for sødt?? Den skal overtrækkes med hvid chokolade ganache og en blanding af ½fondant og ½ marcipan
    Håber du kan hjælpe mig

    SvarSlet
    Svar
    1. De kan godt gå sammen. :)

      Tænk dog over brugen af Asti, da jeg har erfaret, at der er delte meninger om denne smag. ;)

      Jordbærmousse smager generelt ikke at så meget efter min smag, ;) så jeg vil anbefale at tilsætte lidt citronsaft + også meget gerne nogle terninger jordbærsirup for at få fremhæve jordbærsmagen.
      Jordbærsirup kan laves af en pose frosne jordbær, der koges og si saften fra. Saften koges med sukker - se opskriften på appelsinsirup http://momses-univers.blogspot.dk/2011/12/appelsinsirup.html.
      Frys siruppen ned i isterningebakker. Når de er frosset kan de kommes i frysepose. Nu er det så nemt lige at tage et par terninger op ved behov. :)

      Alternativet til jordbærmousse er hindbærmousse - hindbær har mere smag + er også mere friske/syrlige i smagen.
      Hindbærmousse http://momses-univers.blogspot.dk/2011/11/hindbrmousse.html. Lidt ekstra bær eller et par terninger hindbærsirup, giver også her lige et ekstra lille pift til smagen. :)

      Laver du jordbærmousse efter opskiften på hindbærmousse, så tilsæt lidt ekstra husblas, da jordbær ofte er mere "vandede" end hindbær.

      Mvh Bettina

      Slet
  8. Kan det passes at fløden skal piskes, blandningen skal piskes efter køl og at det bagefter skal piskes sammen? Synes bare altid der står det skal vendes sammen :) vil nødigt ødelægge noget så skulle bare lige være sikker :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan både piskes (laveste hastighed) eller vendes sammen. :)

      Slet
  9. Hej. Hvor meget er der til i en portion?? Cirka? :)

    Mvh Belinda.

    SvarSlet
    Svar
    1. Umiddelbart ca. 2 lag i Ø22 cm kage
      (dog relativt, da det også afhænger af, hvilken lagtykkelse man måtte ønske)

      Slet
  10. Hej

    😊
    Er denne mousse stiv nok til at kunne holde sig selv?

    SvarSlet