fredag den 16. december 2011

M&M's cookies

Da mine børn var små, kunne de godt li' disse M&M's cookies. Ser jo også lidt spændende ud med de mange farver M&M's har. ;o)

Portionen giver 18-24 stk.

250 g margarine
65 g sukker
250 g brun farin
350 g hvedemel
1 tsk vanillesukker
0,5 tsk natron
1 knivspids salt
2 æg
50 g hakkede hasselnødder
200 g M&M's

Smelt margarinen og afkøl.

Bland sukker og farin. Sigt mel, vanillesukker, natron og salt i sukkeret.

Tilsæt smeltet afkølet margarine og æggene. Rør godt sammen. Til sidst vendes hasselnødder og M&M's i dejen.

Kom bagepapir oven på bagepladen.
Læg nogle "klatter" af dejen på bagepapiret - 8-12 stk. pr. plade

Bages ved 175 grader i 8-10 min.


-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar