søndag den 29. september 2013

Halloween kageprint BAT - flagermus

Flotte halloween "BAT" (flagermus) sukkerprint til kage og/eller cupcakes.




Kageprint: momsesunivers(snabel-a)hotmail.dk

fredag den 20. september 2013

Ugler - sjovt og sødt tumlinge uglepar

Er kommet i "modellerings- og uglehumør" efter gårsdagens cupcakes med ugletoppere i fondant.  Lavede derfor også dette sjove og søde "tumlinge" uglepar.


Sådan laves uglen

Der er ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Men hvis du gerne vil have at fondanten tørrer lidt hurtigere, så tilsæt tylosepulver.

Billede nr. 2 er vist med venstre hånd, da jeg holdt kameraet i højre. ;o)
  1. Tag en klump fondant og tril en kugle. Form kuglen til en oval.
  2. Med tommel- og pegefinger formes små spidser, der er ører. 
  3. Figuren/uglen behøver ikke at have være fuldstændig "rund" i omkredsen. Jeg har trykket den lidt, så den er blevet lidt fladere/tyndere for- og bagtil.
  4. Til øjne udstikkes 2 hvide cirkler. (Tip: Der kan trilles små kugler, der efterfølgende trykkes flade. En udstikker er derfor ikke strengt nødvendigt).
  5. Udstik 2 kulørte cirkler, der er mindre end de hvide.
  6. Udstik 2 sorte cirkler, der er mindre end de kulørte.
  7. Lim (her er anvendt vand) den hvide cirkel på figuren/uglen. Dernæst limes den kulørte cirkel på og til sidst den sorte. Tril 2 bitte små hvide kugler, der trykkes flade. (Disse anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på i yderkanten af den sorte cirkel.
  1. Til næb (c) og klør/fødder (a+b) udstikkes en 5-bladet blomst. Del blomsten i 4 stykker med 3 snit (som vist på billedet).
  2. 2 vinger udstikkes (f.eks. med bladudstikker). Man kan også forme en oval, der trykkes flad. 
  3. Kom lim på endestykket af klør/fødder (a+b) og skub ind mod kroppen/uglen. Lim næbbet (c) på. Lim hver vinge (vendes med spidsen ned) på hver sin side af figuren/uglen.
Uglen er nu færdig - stil til tørring.

For at for at give uglen mere udtryk og/eller mere præcis indikation af køn (dreng/pige) kan tilføjes yderligere elementer/detaljer.


Jeg valgte at lave et uglepar - M/K. Ud over farven blå fik denne ugle (til højre) også et par øjenbryn for at give indtrykket af en hanugle. Hunuglen (til venstre) er lavet i ceriserød samt en lille blomst tilføjet og ekstra dekoreret med små prikker. Prikkerne kan males på (dust blandet med lidt klar alkohol), tylles med RI eller der kan trilles små fondantkugler, der tykkes flade og limes på.

Bare slip kreativiteten og fantasien løs... og skab sjove og dekorative ugler til pynt for kager og cupcakes.
 



Webshop: www.momsesunivers.dk

torsdag den 19. september 2013

Cupcakes toppet med ugler

Det er heldigvis godt, at man finde indendørs sysler, når nu efteråret er sat ind med både regnvejr og køligere temperaturer. Det blev derfor til en omgang cupcakes med ugletoppere lavet i fondant.

Karameltecupcakes med en hurtig "Oetker topping" ;o)
med henholdsvis citron- og hindbærsmag (begge også tilsat vanille).
 Sådan laves uglen
Jeg har tilsat tylosepulver til fondanten (gumpaste). Bl.a. for hurtigere tørring, men især for at få fondanten til at blive mere hærdet, når den er tør, da uglerne skulle placeres lodret i toppingen.



Cirkeludstikker i 3 små størrelser, oval udstikker, bladudstikker, scallop tool, kniv og rullepind, (non-stick 22,5 cm lang) ideel til udrulning af mindre portioner fondant. Der er også anvendt en 5-bladet blomsterudstikker (blossom), glemte den desværre på billedet. :o( Desuden er der smurt et ganske tyndt lag Petal Base på underlaget, så fondanten ikke hænger fast.


  1. Udstik kroppen med oval udstikker.
  2. Skær lidt af bunden af - vend udstikker så den er bredest vandret.
  3. Skær lidt af toppen af - vend udstikker så den er bredest lodret.
  1. Udstik 2 hvide cirkler til øjne med den største cirkeludstikker. Lim (her er anvendt vand) øjnene på uglen.
  2. Udstik 2 blå (eller ønsket farve) cirkler med den mellemste cirkeludstikker.
  3. Udstik 2 sorte cirkler med den mindste cirkeludstikker.
  4. Lim de blå cirkler oven på de hvide, og lim de sorte oven på de blå.
  5. Tril 2 små hvide kugler og tryk dem flade. (Anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på tæt ved yderkanten af de sorte cirkler. 
  1. Med scallop tool laves "fjer" - for hver række forskydes buen.
  2. Udstik 2 blade (rosenbladudstikker - dog uden at præge - kan også anvendes) til vinger. Hvis du synes vingerne også skal have "fjer", så anvend scallop tool.
  3. Udstik en gul blomst med 5-bladet udstikker. Skal anvendes til klør og næb. Skær som vist på billede nr. 3: 2 x 2 buer "a" og "b" til klør og til næbbet "c" skæres buen væk.
  4. Lim klør/fødderne ("a" og "b") på op til kroppen. Lim næbbet (c) på midt under øjnene.
    Lim vingerne på - og lad uglen tørre helt.
TIP: Udlad at skære bunden af kroppen samt at sætte klør/fødder på,
hvis den skal sættes lodret i toppingen. ;o)
Når uglen er helt tør og stiv, er den klar som (lodret) topper på en cupcake.

Uglen kan både placeres lodret i toppingen, eller den kan anvendes som "flad" (liggende) pynt; udstik en cirkel i fondant, hvorpå uglen limes fast. (Som liggende pynt behøves der ikke tilsat tylosepulver til fondanten, og den behøver heller ikke være fuldstændig tør, før den anvendes).

Uglen kan også anvendes som dekoration oven på en kage og/eller som sidepynt.


Webshop: www.momsesunivers.dk