Ved hjælp af en lille beregning, så kan man lynhurtigt selv beregne, hvor meget man skal gange en opskrift med for at tilpasse portionen til en mindre eller større kage i forhold til opskriften. :)
Som udgangspunkt skal man vide, hvor langt opskriften rækker uanset om det er en kage/bunde eller fyld (mousse/creme) til en kage. :)
Sådan beregnes mængden fra en størrelse til en anden
Man beregner arealet af den oprindelige størrelse og arealet af den ønsket størrelse. Disse 2 tal divideres med hinanden... og man har, hvad opskriften skal ganges med.
![]() |
| Beregning af areal for cirkel og rektangel |
Eksempel:
Opskriften passer til Ø22 cm, og man ønsker at lave en Ø28 cm
Areal af Ø22 cm (3,14 x (11x11)) = 379,94
Areal af Ø28 cm (3,14 x (14x14) = 615,44
615,4:379,94 = 1,62
Opskriften til Ø22 cm skal ganges med 1,62 for at passe til Ø28 cm
Det vil selvfølgelig også være en fordel, at man kender tykkelsen på kagen/bunden eller lagtykkelsen på moussen/cremen, så man også kan tage højde for det. :)

Hej :)
SvarSletHvordan skal man så omregne en opskrift fra fx Ø28 cm til Ø22 cm?
Mvh NIna
Hej Nina
SletPå samme måde (ønsket str./areal divideret med opskrift str./areal) ->
379,94:615,44 = 0,62
Opskriften til Ø28 cm skal ganges med 0,62 for at passe til Ø22 cm
Mvh Bettina
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej, jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg beregner mængde til en ekstra kage, når min opskrift er til bryllupskage på stativ 😞
SvarSlet