torsdag den 19. januar 2012

Mangomousse

Opskriften er fundet i et kageforum

3 blade husblas
500 g mango (ca. 1,5 stk.)
75 g sukker
Saften af 2 limefrugter
1,5 dl piskefløde
4-5 stk. passionsfrugter

Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min.

Skræl mangoen, skær kødet fra stenen. Blend mangokødet med sukker og limesaft.

Pisk fløden til en let flødeskum.

Tag husblassen op af vandet og med det vand, der hænger ved, smeltes husblassen over vandbad.

Rør ca. 2 dl af den bledende mangoblanding godt sammen med den smeltede husblas. Røres i den resterende mangoblanding.

Vend forsigtigt fløden i mangoblandingen.

Stilles på køl minimum 4 timer - men gerne til dagen efter.

Jeg kommer moussen i en frysepose. Når den skal bruges, klippes et hul i posens ene hjørne, så er moussen nem at sprøjte ud/fordele på kagelaget. ;o)

Fjern kernerne fra passionsfrugterne og fordel det over mangomoussen, når den er lagt i kagen.

20 kommentarer:

  1. Har du prøvet det mangoer som mang kan få i indiske butikker fra juni til aug. måned? Det er meget søde og dejlige. Her er et link med billede af det:
    http://www.flickriver.com/photos/bharfot/sets/72157621862680102/

    Tak for opskriften. Skal prøve det:-)

    SvarSlet
  2. Pia. R: Dejligt tip, tusind tak. :o) Må se at få fundet en indisk forretning inden juni. Tror nemlig at de indiske mangoer vil smage MEGET bedre end dem fra supermarkederne.

    SvarSlet
  3. Lyder godt... Du kan finde en lille liste over indiske butikker på mit andet blog http://minindiskmad.blogspot.com/p/indiske-butikker.html

    SvarSlet
  4. Tak Pia R. - smutter lige forbi og kigger ;o)

    SvarSlet
  5. Tror du denne mousse vil være god i dine marcipanbunde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Har ikke selv smagt denne kombination. Men tror, at jeg personligt ville nøjes med at lave den nederste bund med marcipan og de 2 andre bunde som almindelige bunde.
      MEN alt er jo individuelt - smag og behag - og heldigvis for det, ellers ville det jo nok blive lidt kedeligt. ;o)

      Slet
  6. Ok, tak for det. Tror jeg dropper marcipambundene så, vil gerne prøve den her, den lyder rigtig lækker. Er det nok med den ene slags fyld eller skal man ha et andet slags fyld i også?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også lækker. Du kan godt have en slags fyld. Ellers kan du også godt lave en chokoladecreme - f.eks. toblerone lys eller hvid afhængigt af, om du laver lyse eller mørkebunde. ;o

      Tobleronecreme:
      http://momses-univers.blogspot.com/2011/11/tobleronecreme.html

      Slet
  7. Tror jeg nøjes med mango, så kan jeg smøre op med en eller anden chokoladecreme. Forresten har jeg lige prøvet din æbletærte i karamelsvøb, den er da helt fantastisk, tror jeg skal til at bruge kondenseret mælk noget mere:-)
    Tak for hjælpen
    Majbritt

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også lækkert. :o)

      Ja, bagværk eller mousse/creme med kondenseret mælk er nu ikke så tosset. ;o)

      Se evt. under etiketten "Opskrifter med kondenseret mælk"

      Slet
  8. Hej,

    Fantastiske opskrifter du har herinde! :)

    Jeg ville gerne bruge den her i en kage til min far. Men jeg er i tvivl om hvor meget portionen rækker til?

    Den kage jeg skal lave kommer til at være en to etagers med hhv. et lag mangomousse og et lag romfromage i hver kage. Hver mange gange vil du mene jeg skal gange din opskrift op?

    Mvh.

    Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Marie, det er længe siden jeg har lavet denne mousse, så jeg kan desværre ikke huske det. :o(
      Tror jeg lavede omkring halv portion til et lag i Ø22-24 cm kage. MEN er bestemt ikke helt sikker.

      Slet
  9. Hej Bettina. jeg kan se, at jeg har læst forkert, da jeg læste indlæggene. Jeg skal bruge cremen i to lag til en lagkage lavet i en 22 cm form og har lavet dobbeltportion. Derfor: Kan cremen fryses??? Kh Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Har ikke selv prøvet at fryse denne, men har da frosset andre mousser. Vil dog umiddelbart tro, at denne også kan fryses. MÅSKE den skal røres op med lidt friskpisket flødeskum, når den er tøet op.

      Slet
  10. Hej. Tusind tak for en fantastisk hjemmeside.
    Ville høre om man kan smøre kagen op med en mousse eller skal det være en smørcreme?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle mousser kan smelte fondanten/marcipanen + de giver heller ikke et fast underlag.

      Personligt ville jeg f.eks. vælge 1:1 chokolade ganache, PSC (Palmin-smørcreme, smager ikke af smør) eller chokolade-palmincreme, da de alle stiver og dermed giver et fast underlag for fondanten/marcipanen.

      Se under "Opsmøring" for opskrifter
      http://momses-univers.blogspot.dk/search/label/Opsm%C3%B8ring

      Se også vejledningen "Samle og opsmøre en kage"
      http://momses-univers.blogspot.dk/2012/01/samle-og-opsmre-en-kage.html

      Slet
  11. Hej Bettina. Fantastiske opskrifter du har. hvor længe kan dine mousser og cremer holde i køleskab?
    vh Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henriette

      Mousser og cremer med indhold af fløde, har samme holdbarhed som en åbnet fløde, 2-3 dage (se karton).

      Tommelfingerregel: Holdbarheden bestemmes/er efter den ingrediens med mindst holdbarhed.

      VH Bettina

      Slet
  12. Hej Bettina.
    Jeg skal lave din mangomousse i en lagkage i næste weekend. Jeg laver lyse lagkagebunde og så en tobleronecreme dertil. Jeg har planer om at forsøge mig med at "swirle" roser på kagen istedet for fondant. Men skal man stadig smøre kagen op med smørcreme inden ?? (Jeg vil bruge en creamcheese-frosting til at lave swirls med.. )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror jeg ville crumb-coate kagen ganske let inden rosetterne tylles.

      Slet