fredag den 20. januar 2012

Kalla



Sådan laves en kalla

Værktøj til fremstilling af blomsten.

Silikone bageark, non-stick rulleping, 56 mm cirkeludstikker og Bulbulous Cone værktøj.

Ønsker du at lave en større kalla, kan det være en en god idé at tilsætte lidt tylosepulver til fondanten. Tylosen gør fondanten mere fleksibel og får den til at tørre hurtigere.

Tag en lille klump hvid fondant. Udrul og udstik en cirkel. 


Brug dine fingre til at forme en lille spids. 


Fold blomsten sammen til et kræmmerhus. Lav et lille overlap og kom lidt kogt afkølet vand (= lim) på den nederste del, hvor der overlappes. Brug Bulbulous værktøjet til at hjælpe med at holde på formen, når kræmmerhuset foldes.


Rul en gul pølse - gør den en anelse tyndere i den ene ende. 


Pensel pølsen med kogt afkølet vand, rul den derefter i gult perlesukker. Man kan sagtens undlade det kulørte perlesukker, det ser også fint ud uden. :o)


Lad både blomst og støvdrager tørre en lille smule. 


Pensel med kogt afkølet vand i bunden af kræmmerhuset. Indsæt støvdrageren med den tykke ende i bunden og i midten af kræmmerhuset. Anvend lidt køkkenrulle til at holde støvdrageren på plads, mens blomsten tørrer.


Hvis du ønsker at sætte en wire i blomsten, skal det gøres, inden blomsten tørrer helt. Wire fra flere blomster kan omvikles/samles med blomstertape. Husk at wire ikke må stikkes direkte i kagen. Brug et sugerør og luk den ene ende med fondant eller anvend en flower pic (fødevaregodkendt kontaktmateriale).


Her kan du finde trin for trin vejledning til de 3 andre blomster.


-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar