torsdag den 19. januar 2012

Ananasmousse

5 blade husblas
250 g ananaspuré (ananas fra dåse)
3 spsk citronsaft
2 pasteuriserede æggehvider
1/2 dl sukker
1 tsk vanillesukker
1 dl piskefløde

Du kan også anvende fersken i stedet for ananas
- eller en kombination af begge

Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min.

Blend ananasskiverne (eller ternene), rør vanillesukker i.

Tag husblassen op og "kram" dem fri for vand. Smeltes med citronsaften over vandbad. Rør 1-2 tsk af ananaspuréen i husblassen og rør det i resten af ananaspuréen.

Pisk æggehvider og sukker stift. Vendes i ananaspuréen. Pisk fløden og vend den i ananasblandingen.

Stilles på køl minimum nogle timer - men gerne til dagen efter.

Jeg kommer moussen i en frysepose. Når den skal bruges, klippes et hul i posens ene hjørne, så er moussen nem at trykke ud og fordele på kagelaget. ;o)

7 kommentarer:

  1. Hvis Moussen bruges Wilton hjerte kage form, er det så samme portion eller er det dobbel portion ?

    Mvh. Louise

    SvarSlet
  2. Hej Louise
    Der skal ikke bruges ret meget til Heart Tasty formen, så vil umiddelbart tro, at opskriften passer.
    Det er noget siden, jeg har lavet denne, så er ikke helt så "skråsikker" på mængden mere, desværre.
    M.v.h. Bettina

    SvarSlet
  3. Hej!
    Er denne mousse meget sød? Synes nemlig selv ananas er noget syrlig i smagen. Og vil gerne have en mousse der passer til karamel moussen. Andre forslag til det? Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina
      Den er ikke sød - tilsæt evt. lidt mere citronsaft (smag dig frem) :)
      Et alternativ er hindbærmousse eller den lidt mere "friske" limemousse.
      Mvh Bettina

      Slet
  4. Kan man fryse moussen? Hvis ja ,skal man så fryse den ned med det samme når den er lavet eller skal man vente til dagen efter? og når man tager den op af fryseren skal man så gøre noget ved den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den kan godt fryses.

      Fyld evt. i frysepose og frys den ned. Tages op og optøs i køleskabet. Klip det ene hjørne af, så er det nem at "trykke" fyldet ud.

      Kan evt. vendes med lidt friskpisket flødeskum, hvis du synes.

      Slet
  5. Hvilken str.springform passer potionen til?

    SvarSlet