fredag den 13. januar 2012

Elektronisk køkkenvægt

Ja, så var jeg igen lige et smut omkring Fakta på vej hjem fra abejde. Skulle bare have mælk, gær og groft salt. Men UPS der smuttede vist lige en ekstra ting ned i kurven... en elektronisk køkkenvægt. ;o)


Den lå godt gemt på en hylde helt nede ved gulvet i en hvid æske, temmelig anonymt. Men jeg er ret god til at spotte ting. ;o) Selv om jeg kiggede og kiggede, kunne jeg ikke finde prisen nogen steder. Lagde derfor vægten i kurven, så jeg kunne få oplyst prisen ved kassen.

Ved kassen kunne scannereren ikke finde hverken pris eller vare på stregkoden. Kassedamen tilkaldte derfor en anden medarbejder, der kunne oplyse, at hun heller ikke kunne finde vægten i systemet. De blev enige om at scanne en anden (tilfældig) vare i stedet for. Hold nu fast... jeg kunne få vægten for 49,- kr., hvis det var ok med mig. Om det var ok? ;o) JA TAK, jeg slog promte til uden betænkning. :o)

Vægten kan veje både i g og ml (g / fl lz / ml / lb oz)

ADE Ramona KE 1129
Kapacitet x inddeling: Maks. 5 kg x 1 g
Mål: Ca. 180 x 230 x 20 mm
Batterier: 2 x CR 2032


At jeg nævner batterierne, er fordi de faktisk fulgte med køkkenvægten. Så jeg har fået en køkkenvægt incl. 2 batterier for 49,- kr. Det kunne jeg vist ikke have købt batterierne for alene.

Synes jeg har gjort en rigtig god handel i dag (faktisk pris eller ej), og så har jeg tilmed endelig fået en vægt, der kan vise vægt med 1 gram/ml nøjagtighed. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar