lørdag den 9. juni 2012

Citronkage med mandeltopping


Citronkage (eller appelsinkage) med sprød mandeltopping

Citronkage (ikke fryseegnet) til ca. 8 personer.
Smager ekstra godt serveret sammen med lidt lemoncurd. :o)

Dej
2 æg
125 g sukker
100 g smør

3 tsk fintrevet økologisk citronskal (eller appelsinskal)*
3 spsk friskpresset citronsaft (eller appelsinsaft)**
2 spsk piskefløde
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver

*Riv kun det gule af skallen. Det hvide lag under skallen giver en besk smag.

**Alternativt tilsættes 1 spsk citonsaft og 1 tsk citron-koncentrat for en lidt kraftigere smag.

Mandeltopping
100 g mandler
50 g smør

50 g lys rørsukker
1 spsk hvedemel
1 spsk piskefløde


Pynt
20-30 g smeltet mørk chokolade (kan undlades)


Dej
Smelt smør.

Pisk æg og sukker skummende. Rør æggesnapsen i det smeltede smør. Rør derefter citronskal og -saft og piskefløde i. Mel og bagepulver sigtes i og vendes med blandingen.

Kom dejen i en smurt Ø22 cm springform. Bages ved 150 grader i ca. 35 minutter midt i ovnen.

Mandeltopping
Mandlerne smuttes og hakkes. Smørret smeltes og mandlerne og de øvrige ingredienser blandes i. Giv hele blandingen et opkog lige inden det kommes på kagen.

Fordel mandelmassen på kagen. Kagen bages yderligere ca. 20 minutter.


Lad kagen afkøle.

Pynt
Chokoladen smeltes over vandbad. Kom evt. chokoladen i en sprøjtepose, og "sprøjt" den på kagen.

Lad chokoladen stivne.
 

4 kommentarer:

  1. det ser godt nok godt ud...

    SvarSlet
  2. Kan den laves klar dagen før?:-) ser lækker ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Birgit, det kan den godt. Den smager også rigtig godt i dag - mandeltoppingen er stadig sprød. :o)

      Slet