lørdag den 2. juni 2012

Hibiscus

Blev lidt modigere med min tredje fondantblomst, så har forsøgt at lave et mindre arrangement med denne hibiscus.

Lige bortset fra at jeg endnu ikke har de helt korrekte farver i bl.a. dust og blomstertape til de forskellige blomsterarter, så er jeg faktisk rigtig tilfreds med resultatet. ;o))

Det lille hibiscus-arrangement har en bredde på ca. 23 cm x 14 cm.
Selve blomsten måler ca. 12 cm (med blade, der buer let nedad).
Har lagt bladene til tørring på noget "krøllet" folie for at tilføje lidt "bevægelse".


Blade og blomsterknop tørret, dustet, farver fikseret og wire omviklet med tape. Kuglen i midten viser, hvordan farven på fordanten til bladene oprindelig så ud, inden bladene blev dustet.


Bagsiden af hibisbusblomsten. 


De forskellige dele til det lille hibiscus-arrangement.

UPS - måske der også lige hænger et par nelliker på stativet.
Disse indgår selvfølgelig ikke i dette arrangement. ;o)
Alle delene er blevet samlet... og voila det færdige resultat. :o))


Må indrømme, at jeg faktisk er blevet lidt grebet af det her sukkerblomster-halløj med wire og tape. Har ellers længe haft den holdning, at alt på en kage skulle kunne spises. ;o) MEN er nu langt om længe kommet frem til, at da man jo alligevel ikke spiser al pynten, hvad betyder så lidt blomsterwire og -tape? ;o) Man kan jo bare lave blomsterarrangementer, som nemt kan fjernes fra kagen, når den skal skæres og spises. :o)

Så med ændret holdning åbnes døren til en helt ny verden med en masse spændende udfordringer. :o))

2 kommentarer:

  1. Hej Bettina, Den er super god, jeg har også altid været af samme mening omkring at alt skal kunne spises, men så er der jo også kagepap og pinde/sugerør i så måske du har ret. Tror at jeg også vil kaste mig ud i wire, tape og blomster - så er der SÅ mange flere muligheder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Puk. :o)
      Man kan jo heldigvis dele kagerne op i 2 grupper; 1) til børn, hvor alt er spiseligt og 2) til voksne, hvor ikke spiselige dele nemt kan afmonteres. På denne måde fraviges den "gamle holdning" ikke helt, men åbner samtidig også op for nye spændende udfordringer. ;o))

      Slet