torsdag den 2. juni 2016

Peanut Butter Chocolate Chip Cookies


Cookies med jordnødder og chokolade
24 stk.

100 g smør
100 g Peanut Butter (jordnøddesmørepålæg, gerne med "Crunch")
150 g brun farin

150 g sukker
2 æg, stuetemperatur
300 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 strøget tsk vanillesukker
75 g mørk chokolade 
2-3 spsk saltede peanuts (jordnødder)


Hak de saltede peanuts og den mørke chokolade groft. Bland sammen.

Peanut Butter og smør kommes i en gryde og smeltes ved svag varme. Rør sammen.


Bland brun farin og sukker i en skål, tilsæt den let afkølede Peanut Butter-blanding og pisk godt sammen.

Tilsæt æggene og pisk igen godt sammen.

Blad hvedemel, bagepulver og vanillesukker og sigt i massen. Røres ganske let sammen. Tilsæt hakket peanuts og chokolade. Rør/bland godt sammen.

Stil evt. skålen i køleskabet i 10-15 minutter.
Tænd ovnen og indstil til 200 grader (alm. ovnvarme).

Læg bagepapir på 2 bageplader.

Form små kugler, ca. Ø4 cm, 44-45 gr. 
- størrelse og vægt kan sammenlignes med en golfbold.

Placér 12 kugler på hver bageplade
- under bagning flyder de ud til ca. Ø7-7,5 cm.




Bages i 12-15 minutter.
Bemærk ikke alle ovne bager nødvendigvis ens, så tjek kagerne efter 10-12 minutter.
Afkøles på bagerist.




Kagerne får en sprød overflade og bliver lettere bløde inden i.



Opbevares i kagedåse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar