torsdag den 19. september 2013

Cupcakes toppet med ugler

Det er heldigvis godt, at man finde indendørs sysler, når nu efteråret er sat ind med både regnvejr og køligere temperaturer. Det blev derfor til en omgang cupcakes med ugletoppere lavet i fondant.

Karameltecupcakes med en hurtig "Oetker topping" ;o)
med henholdsvis citron- og hindbærsmag (begge også tilsat vanille).
 Sådan laves uglen
Jeg har tilsat tylosepulver til fondanten (gumpaste). Bl.a. for hurtigere tørring, men især for at få fondanten til at blive mere hærdet, når den er tør, da uglerne skulle placeres lodret i toppingen.



Cirkeludstikker i 3 små størrelser, oval udstikker, bladudstikker, scallop tool, kniv og rullepind, (non-stick 22,5 cm lang) ideel til udrulning af mindre portioner fondant. Der er også anvendt en 5-bladet blomsterudstikker (blossom), glemte den desværre på billedet. :o( Desuden er der smurt et ganske tyndt lag Petal Base på underlaget, så fondanten ikke hænger fast.


  1. Udstik kroppen med oval udstikker.
  2. Skær lidt af bunden af - vend udstikker så den er bredest vandret.
  3. Skær lidt af toppen af - vend udstikker så den er bredest lodret.
  1. Udstik 2 hvide cirkler til øjne med den største cirkeludstikker. Lim (her er anvendt vand) øjnene på uglen.
  2. Udstik 2 blå (eller ønsket farve) cirkler med den mellemste cirkeludstikker.
  3. Udstik 2 sorte cirkler med den mindste cirkeludstikker.
  4. Lim de blå cirkler oven på de hvide, og lim de sorte oven på de blå.
  5. Tril 2 små hvide kugler og tryk dem flade. (Anvendes til at give øjnene lidt liv). Lim dem på tæt ved yderkanten af de sorte cirkler. 
  1. Med scallop tool laves "fjer" - for hver række forskydes buen.
  2. Udstik 2 blade (rosenbladudstikker - dog uden at præge - kan også anvendes) til vinger. Hvis du synes vingerne også skal have "fjer", så anvend scallop tool.
  3. Udstik en gul blomst med 5-bladet udstikker. Skal anvendes til klør og næb. Skær som vist på billede nr. 3: 2 x 2 buer "a" og "b" til klør og til næbbet "c" skæres buen væk.
  4. Lim klør/fødderne ("a" og "b") på op til kroppen. Lim næbbet (c) på midt under øjnene.
    Lim vingerne på - og lad uglen tørre helt.
TIP: Udlad at skære bunden af kroppen samt at sætte klør/fødder på,
hvis den skal sættes lodret i toppingen. ;o)
Når uglen er helt tør og stiv, er den klar som (lodret) topper på en cupcake.

Uglen kan både placeres lodret i toppingen, eller den kan anvendes som "flad" (liggende) pynt; udstik en cirkel i fondant, hvorpå uglen limes fast. (Som liggende pynt behøves der ikke tilsat tylosepulver til fondanten, og den behøver heller ikke være fuldstændig tør, før den anvendes).

Uglen kan også anvendes som dekoration oven på en kage og/eller som sidepynt.


Webshop: www.momsesunivers.dk

2 kommentarer:

  1. Tak for en utrolig god diy, den skal helt sikkert afprøves en dag.

    SvarSlet