fredag den 2. august 2013

Barnedåb


Barnedåb er en dejlig og livsbekræftende begivenhed. Synes derfor det var en ære at få lov til at lave kagen, da søde lille Oskar skulle døbes. :o)


Kagen indeholder lyse lagkagebunde lagt sammen det klassiske fyld, man aldrig går fejl af; nemlig en lækker og lind hindbærmousse med frisk smag og en dejlig let lys chokoladecreme (til denne er anvendt en blanding af lys Toblerone og mælkechokolade).

Kagen er smurt op med PSC (mælk erstattet med citronsaft) og overtrukket og pyntet med fondant.

6 kommentarer:

  1. Hej.
    Jeg har besluttet mig for at kaste mig ud i at bage kagen til vores søns dåb selv. Vil gerne lave en rigtig fin lagkage pyntet med fondant og det hele. Men har et problem med fyldet - min kæreste kan ikke fordrage flødeskum, hverken smag eller konsistens. Han kan til gengæld godt lide skummet i flødeboller og på isvafler, så tænker om man kan bruge noget i den stil? Har du måske nogle idéer til hvad jeg kan bruge som fyld?
    Mvh. Jannie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan da godt anvende flødebolleskum, tilsæt evt. smag (hindbær, lime, lakrids eller andet). Tænk dog bare på at fyldet nok ikke bør være for sødt, da fondant i sig selv er meget sødt.
      Min ene datter bryder sig heller ikke om flødeskum overhovedet. Men hun kan f.eks. godt li' hindbærmousse http://momses-univers.blogspot.dk/2011/11/hindbrmousse.html og limemousse http://momses-univers.blogspot.dk/2011/12/limemousse.html. De smager ikke af flødeskum og er friske i smagen.

      Flg. kan ikke sammenlignes med de lettere og luftigere mousser men f.eks.
      UCF http://momses-univers.blogspot.dk/2012/02/ultimate-chocolate-frosting.html
      Nutellacreme http://momses-univers.blogspot.dk/2011/11/nutellacreme.html
      IMBC http://momses-univers.blogspot.dk/2012/02/italien-maringue-butter-cream.html

      Måske du kunne omvende ham lidt med en chokoladecreme (selvom der er fløde i), især hvis han har en favoritchokolade; Toblerone, Daim, Dumle eller andet.
      http://momses-univers.blogspot.dk/2011/11/tobleronecreme.html

      Du må i gang med at lave nogle mindre prøvekager med lidt forskelligt fyld i. :o)

      Slet
  2. Jeg skal igang med min søns dåbskage, og kunne godt lige bruge et par råd... Kan jeg godt bage kagerne om torsdagen, lægge sammen med en mouse (uden fløde og mælk) torsdag aften, opsmøre med psc fredag, og lægge marcipan låg på og pynte med fondant fredag aften, og så stadig have en god og flot kage søndag eftermiddag...? Og hvordan opbevare jeg den når...? Den skal stå i en isoleret garage, men kan jeg putte stanniol eller film eller noget over den, eller hva gør jeg...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Rikke, du kan sagtens bage torsdag - muligvis også mousser (kender ikke indholdet). Dog har jeg ikke den store erfaring med marcipanlåg (ved ikke hvordan det bliver, når det skal stå et par dage), men kan umiddelbart ikke se nogen hindring i at lægge på om fredagen.

      Jeg vil sætte kagen i en lukket kageæske eller lign. Vil i hvert fald ikke pakke den ind i stanniol eller husholdningsfilm. Stil evt. nogle køkkenruller ned i æsken til kagen, så de kan opsuge evt. kondens. Der er høj luftfugtighed for tiden. Indvirker kraftigt på fondant, tror dog marcipan "sveder" mindre... men har ikke erfaring nok med marcipan, så jeg er ikke helt sikker.

      Slet
  3. 1000 tak for svar... :)
    Hvor får man sådan nogle kageæsker henne? Det er en kage ca på højde med to springforme.
    Det er en virkelig fin blog du har, en hvor man rigtig kan få noget information og gode fif... :D Tak for du deler ud af det...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o)

      Måske ved bageren... ellers kunne en REN papkasse/-æske også klare opgaven. ;o)
      Alternativt hæng et viskestykke ned fra øverste hylde langs køleskabets bagvæg (ikke røre) til at opsuge eventuel kondens. Dette gør jeg tit selv, da jeg ikke altid har en æske i passende størrelse lige ved hånden.

      Slet