lørdag den 22. juni 2013

HG studenterhue


Datteren skal have endnu en studenterkage (overraskelse), da hun holder en mindre sammenkomst med spisning lørdag aften. :o) Valget faldt på den gængse studenterhuekage, da den er forholdvis enkel og ikke alt for tidskrævende.

Vist meget heldigt med det enkle valg, da vejret i dag bestemt ikke var beregnet til at arbejde med fondant (høj luftfugtighed). Det er længe siden, jeg har arbejdet med en kage, der svedte SÅ meget. :o( Det var bl.a. helt umuligt at glatte efter med "smooter", da fondanten var lagt på. Nogen som helst form for lim var heller ikke nødvendigt... ALT klistrede sammen ved mindste berøring af fondant mod fondant... ØV BØV.

Grundet den voldsomt svedende fondant valgte jeg at sprænge de sidste detaljer over, da det nærmest var umuligt at røre ved den våde og voldsomt klistrende fondant uden at forårsage skader. Kagen skulle have været løftet en lille smule op fortil og skyggen skulle have buet let. Sammensyningen i kanten på toppen og de 4 x dobbelt stikninger på siden af kagen blev også sprunget over.

Skyggen og hageremmen er blevet lakeret, så de har en blank overflade.
Håber kagen sveder mindre eller helst holder helt op inden serveringen,
ellers er det jo skønne spildte kræfter med lakeringen. ;o)
I et ubevogtet øjeblik af den rigtige studenterhue lykkedes det mig,
at snige mig til, at lave et hurtigt aftryk af knapperne på huen. ;o)
----------------------------------------------------------------------------------------------

Min dejlige datter med de 2 studenterhuer... tror kagen trods alt vakte begejstring. ;o) Endnu en gang TILLYKKE MIN PIGE!


Valgte at "trække" den lilla farve med ind i selve kagen, da jeg syntes,
der skulle være "fest og farver", når kagen blev skåret af de unge mennesker. ;o)
Lilla
lagkagebunde (3 nuancer), blåbærmousse og hvid Tobleronecreme 
KLIK HER for at se studenterkagen, som jeg lavede til min datter på selve dagen, hvor hun havde sidste eksamen og fik sin studenterhue på.


Webshop: www.momsesunivers.dk

5 kommentarer:

  1. Ja vejret for tiden er elendigt til kager med fondant. Jeg holdt et lille privat kagekursus i går, og flere ting var umuligt at vise, da luftfugtigheden var over 85 %.
    Hvordan lavede du aftrykket af knapperne? Er det silikone, eller har du en nemmere måde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, rigtig øv - især når det "bremser" for kreativiteten. ;o)

      Anvendte bare en lille bitte klump fondant. Det skulle jo foregår ret hurtigt og meget diskret, så jeg ikke blev opdaget i mit forehavende. ;o)

      Slet
  2. Den er super fin :-) men ja det er ikke vejr til fondant! Hvad lakerede du med?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) - jeg anvendte "confectioners glaze"

      Slet
  3. Hvad har du smurt kagen op med ? Bliver det af se gennem overtrækket hvis man bruger noget kakaobasseret ? Har tænkt mig at bruge færdig udrullet marcipan, da jeg ikke er så vild med smagen af fondant ;-) og tak for en super fin side. Mvh Marlene

    SvarSlet