fredag den 7. juni 2013

Banankage med chokolade


Lækker banankage med chokolade (og/eller kokos)

Bradepande str. 23 x 34 cm, kagen bliver ca. 4 cm høj

100 g smør
300 g sukker
5 æg, stuetemperatur
300 g hvedemel
2 tsk (10 g) bagepulver
3 tsk (12 g) vanillesukker
3 tsk (7,5 g) stødt kanel
200 g bananer (1 mellemstor banan = skrællet vægt ca. 100 g)
100 g mørk chokolade 50%*

* Tips: Al eller halvdelen af chokoladen kan udskiftes med kokosmel

Arbejdsgang
Tænd ovnen og indstil på 175 grader (alm. ovnvarme).

Smørret røres blødt. Tilsæt sukker og pisk til massen er let og luftig. Pisk æggene i ét ad gangen.

Bland mel, bagepulver, vanillesukker og kanel sammen og sigt i æggemassen. Rør/vend sammen til en let masse.

Skræl og mos bananerne. Rør bananmosen i dejen.

Hak chokoladen og rør i dejen.

Læg bagepapir i bradepanden og fordel dejen. Bages på nederste rille i ca. 40-45 minutter. (Tjek med tandstik e.lign. om kagen er færdigbagt).

Pynt/topping
Når kagen er helt afkølet kan den eventuelt pensles med smeltet chokolade eller glasur.

2 kommentarer: