torsdag den 6. december 2012

Julebrød

 
Portionen giver 2 ca. Ø18 cm (eller 1 stort) brød

2 dl vand
1,65 dl hvidtøl (= 1/2 flaske)
25 g gær
20 g blødt smør
500 g hvedemel
150 g fuldkorns(hvede)mel
1 tsk salt

Hæld vand og hvidtøl i gryde og opvarm til 37 grader. Opløs gæren i væsken. Tilsæt smør.

Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er ensartet. Dejen tildækkes og sættes lunt - hæver 1 time.

Slå dejen sammen. Tag en klump dej fra, udrul og udstik 2 stjerner (juletræer, hjerter eller andet). Del resten af dejen i 2 og form 2 kugler/runde brød. Lad hvile i 10 min. Drys stjernerne med mel og lim dem på brødet med lidt vand. Efterhæver, lunt og tildækket, i 30 minutter. Lav evt. 8 lodrette snit i brødet.

Forvarm ovnen til 250 grader. Skru ned til 220 grader og sæt straks brødene i ovnen. Bages i ca. 20-23 minutter. (Lidt mere hvis det er ét stort brød).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar