lørdag den 20. oktober 2012

"Cupcake Heaven" dansksproget blad


Så er det første dansksprogede cupcakemagasin, Cupcake Heaven, udkommet.

Jeg har fået 2 stk. tilsendt af Cupcake Heavens redaktør. Det ekstra blad er allerede givet videre til kageentusiant, der blev meget begejstret. :o)

Bladet indeholder opskrifter på cupcakes og topping med tilhørende flotte billeder. Endvidere også forklaring på, hvordan den tilhørende pynt laves.

Bladet koster kr. 39,95 og kan købes hos Specialkøbmanden.
Flere af Kop & Kande forretningerne har også bladet - efterspørg det.

Kan varmt anbefale Cupcake Heaven. :o)
Synes det er et rigtig spændende og inspirerennde magasin... med få reklamer. Hæfter mig også ved den flotte pyntning, der er på et niveau, hvor alle har mulighed for at være med.
Det er nemt og tidsbesparende at have både inspirationskilder og opskrifter lige ved hånden, så behøver man nemlig ikke nødvendigvis at tænde for computeren for at lede efter inspiration og opskrifter på nye smagsoplevelser ("tommelfingeren op").

Har også tænkt mig at anvende opskrifterne til hele kager og bunde. Måske skal der lige "eksperimenteres" lidt med hensyn til bagetid og indstilling af ovnens grader. Men det bør nu ikke være så svært, da man jo både kan anvende kagetester og sin sunde fornuft. ;o)

Må vist hellere tilstå, at da jeg både havde kigget og læst samt bladret magasinet igennem nogle gange, var jeg blevet så inspireret, at jeg måtte en tur i køkkenet. Det kom der "Karameltecupcakes med citroncreme pyntet med karamelperler" ud af.

For opskrift på karameltecupcakes med citroncreme -> KLIK HER
Positiv kritik
Skal jeg endelig sætte fingeren på noget, må det være de ganske få og meget små skønhedsfejl i form af "engelsk" stavning. F.eks. på forsiden: "Ekspert råd" og "Cupcake forretning" - disse bør skrives i ét sammenhængende ord. ;o) Det var i hvert fald noget, der som det første sprang mig i øjnene, da jeg stod med bladet i hånden.

Kan tænke mig til, hvordan citron- (side 42) og appelsinsmør (side 90) kan laves, men det havde været dejligt nemt, hvis der også var opskrifter på disse. ;o))

3 kommentarer:

  1. Jeg tænker om ikke de mener lemon curd?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, selvfølgelig må det da være Lemon og Orange Curd, det giver jo også meget bedre mening (og smag) end det "smør", jeg havde i tankerne, LOL.

      Slet
  2. Vil nu mene, at cupcake - da det egentlig er et engelsk ord - IKKE må skrives direkte sammen med danske ord, så som "forretning". Man må derimod godt gøre det v.h.a. bindestreg!

    SvarSlet