søndag den 2. september 2012

Smilende babyhoved

Et smilende og nuttet babyhoved til at pynte på kagen eller cupcaken.

Prøver lavet i forbindelse med Birkas dåbskage.
Jeg har ikke tilsat tylosepulver til fondanten. Det er ikke nødvendigt for at lave denne. Jeg smører underlaget med lidt Petal Base, så fondanten ikke hænger i.

Sådan laves babyhoved

Udrul fondant. Udstik en cirkel - bruges som "baggrund" for hagesmækken.

Denne baggrundscirkel kan undlades, hvis man kun ønsker selve babyhovedet.
Udrul fondant og anvend en blomsterudstikker til at udstikke kysen. Skær det nederste af blomsten.


Til ansigtet udstikkes en cirkel. Brug samme udstikker til at fjerne/udstikke noget af kysen med.


Lim (her er anvendt vandpensel) kysen på baggrundscirklen. Lim dernæst ansigtet på.


Brug scallop-værktøjet til at præge munden. Med ball-værktøjet laves fordybninger til øjne og næse.



Til næsen trilles en lille kugle. Kom lim i fordybningen og læg kuglen i.




Til øjnene trilles 2 små sorte kugler. Kom lim i fordybningerne og læg kuglerne i.




Så mangler der kun hårtotten. Rul en lille pølse (eller anvend en Sugarcraft gun). Rul pølsen sammen til en spiral og lim den på.



Dust med lidt pulverfarve for at give kinderne lidt kulør.
KLIK HER for pastafarver.

Babyhovedet er klar til anvendelse. Evt. yderligere dekoration laves selvfølgelig efter ønske og fantasi. :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar