fredag den 28. september 2012

Brydebrød med "knas"

Farven på brødet blev mørkere og mere gylden end billedet viser.

Portionen giver 1 brød = 16 boller
Kan fryses

3 dl kærnemælk
50 g gær
1 tsk salt
150 g fuldkornshvedemel
2 spsk flydende margarine
1 æg, sammenpisket (stuetemperatur)
50-75 g hasselnøddekerner
50-75 g solsikkekerner
50-75 g græskarkerner
350 g hvedemel

Køkkenmaskinen kan med fordel anvendes til at røre/ælte dejen. :o)

Lun kærnemælken (fingervarm), opløs gæren heri og tilsæt salt. Hæld blandingen op i en røreskål og tilsæt fuldkornshvedemel, flydende margarine og ægget. Rør det sammen. Lad hvile i ca. 10 min.

Rist hasselnødderne på tør pande. Rist også græskar- og solsikkekerne. Lad afkøle lidt. Hak hasselnødderne groft og tilsæt dem til dejen sammen med kerner og hvedemel. Æltes til dejen er ensartet og smidig. Lad dejen hæve tildækket og lunt i 30 minutter.

Slå dejen ned og del i to stykker. Del hvert stykke i 8 stykker og form til boller. Læg bollerne tæt sammen i springform eller bradepande med bagepapir. Lad efterhæve tildækket og lunt i 30 minutter.

Pensles med vand (eller sammenpisket æg). Pynt evt. med lidt græskar- og solsikkekerner.

Bages ved 200 grader (alm. ovnvarme) i ca. 30 minutter.

Afkøles på bagerist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar