fredag den 13. april 2012

Nelliker

Denne gang har jeg valgt at lave en vejledning på nelliker - eller Carnations som de hedder på engelsk.

Hvis der laves f.eks. en buket, så kan blomsterbægeret undlades.
Disse nelliker har fået et lille drys med guldglimmer.

Sådan laves nellikerne
Jeg anvender kun én størrelse udstikker, når jeg laver nelliker. Synes den bliver mere fyldig og tæt på denne måde, især da det første lag foldes og de efterfølgende lag sættes uden på.

Der kan anvendes 2 slags udstikkere til nellikerne - f.eks. den fra PME og den fra FMM. Anvendes FMM udstikkeren, så skal der skæres 2 små snit i hvert enkelt blad (se de gule streger på billedet).

Jeg har anvendt PME udstikkeren i denne vejledning.


Tilsæt evt. lidt tylosepulver til fondanten, så den bliver mere smidig og tørrer hurtigere. Jeg smører hænder og underlag med Petal Base, så fondanten ikke hænger i.

Udstik et nellikeblad.

Brug et foam pad (skumunderlag) som underlag, når hvert enkelt blad skal "tyndes" (= der rulles fra side til side med f.eks. en tandstikker på hver enkelt blad for at gøre det tyndere og "flæse-agtigt").


Fold bladet på midten.


Kom lidt lim (her er anvendt vand, vandpensel) på - lige før midten i samme retning som vandpenslen viser på billedet. Fold bladet fra højre mod venstre ind til midten (se den sorte pil på billedet for folde-retning).

Desværre glippede fotodokumentationen lidt for mig her. :o(

Vend bladet (vandret) om på den anden side. Kom igen lidt lim på lidt før midten og fold blomsten sammen på midten (se den sorte pil på billedet for folde-retning).


Jeg har lavet en holder til blomsten af et stykke stanniol, hvor der er en hulning i midten, så den nederste del af blomsten ikke bliver trykket flad.

Skil og form bladene på blomsten, så den får lidt facon. Sæt den til tørring i stanniol-holderen.


Udstik (i samme størrelse) en ny blomst og gentag processen med at tynde/flæse hvert enkelt blad.

Kom lidt lim i midet af bladet. Dette blad foldes op omkring den første foldede blomst. Det yderste lag må gerne både folde og krølle lidt - det er jo en nellike. ;o)


Skil og form igen bladene på blomsten og sæt den til tørring i stanniol-holderen.

Fortsæt med at lave nogle blomsterlag. Man kan lave (næsten) lige så mange blomsterlag, som man måtte ønske. ;o)

På dette billede er der 3 blomsterlag.
Til min færdige nellike er der i alt anvendt 4 blomsterlag.

Udstik et blomsterbæger - her er anvendt en Calyx udstikker.


Vend blomsterbægeret om og kom lidt lim (bare en streg) på hvert enkelt blad.


Sæt blomsterbægeret på i bunden og fold op omkring nelliken.


Nelliken er nu færdig. :o)


Sæt nelliken tilbage i stanniol-holderen og lad den tørre.


-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar