mandag den 5. marts 2012

Marcipanbunde

Portionen giver 2 stk. Ø22 cm bunde


150 g mandler (smuttede og finthakkede)
100 g marcipan (fintrevet)
30 g kartoffelmel
25 g hvedemel
1 tsk bagepulver
5 æggehvider
150 g sukker


Bland finthakkede mandler, fintrevet marcipan, kartoffelmel, hvedemel og bagepulver.
Pisk æggehviderne stive og pisk halvdelen af sukkeret i lidt ad gangen. Vend resten i.
Vend æggehvidemassen i mandelblandingen.
Fordel dejen i 2 springforme.
Bages midt i ovnen ved 150 grader i 20-30 min.

10 kommentarer:

  1. Overvejer at prøve denne opskrift sammen med vanilliemousse og friske jordbær og overtrække den med fondant. Håber det bliver en god kombination :) Hvor tykke bliver bundene?

    SvarSlet
  2. Lyder lækkert. :o) - Kan ikke helt huske, hvor tykke de bliver. Vil mene omkring 2-2,5 cm, men er som sagt usikker på min hukommelse, beklager. :o(

    SvarSlet
  3. Hej Bettina

    Ved du om bundene er egnede til at fryse evt?

    Mvh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line
      Bundene kan godt fryses. :o) Synes dog de er bedst "lige fra ovnen". ;o

      Slet
    2. kan man bage én stor og så dele den? synes engang at have læst noget om, at det er meget svært at dele marcipanbunde?

      Slet
    3. Jeg har selv kun bagt dem enkeltvis, så mit svar er kun en formodning. ;o)

      Måske den vil blive lidt klæg i midten, hvis du bager den som én hel. Tror også den muligvis kan blive lidt svær at flække.

      Slet
  4. Spørger lige her, ved du om boller med perlesukker på kan fryses?? Tror du de stadig er gode når de kommer op igen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tanja, alm. boller kan sagtens fryses - at de er pyntet med perlesukker burde ikke gøre nogen forskel. :o)

      Slet
  5. Hvilke slags fyld plejer du at bruge til disse bunde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Div. mousser og cremer - f.eks. limemousse og chokocreme

      Slet