onsdag den 29. februar 2012

Gammel bog

Så har jeg lavet en læderindbunden bog med et gammelt og slidt look til en skolelærer.

Når man gerne vil have at fondanten skal revne let og se lidt "brugt ud", så er det godt nok svært at lave. Det er jo ikke helt lige meget, hvordan den revner. Håber så bare at modtageren ikke tror, at bogprojektet er lettere mislykket... men ser det som "tidens tand". ;o)


Omslaget er lavet med et slidt læder-look. Lidt effekt på bogryggen dekoreret med guld. En lille blyant med viskelæder modelleret og lagt som pynt.


På den anden side af bogen ligger et par (læse)briller. ;o) Brillerne er skåret i frihånd og er i "naturlig" størrelse.


På toppen af bogen en lille bogorm samt en tavle (fødselaren er jo skolelærer) med bl.a. navn. Kunne ikke lade være med at lade de små blomster på bogormens hat "gå igen" på brillen. Den gule farve er så også både på blyanten, bogormen og brillen. ;o)


Den slidte bog har fået "skåne-hjørner" i træ for samtidig at gi' den et lidt eksklusivt udtryk. Synes det passede fint til læderomslaget. ;o) 


Sådan så kagen ud, inden den blev opsmurt og overtrukket.

Kagen indeholder lagkagebunde, brombærmousse og tobleronecreme.
Her kan du se, hvordan kagen samles og smøres op - har anvendt PSC.
Jeg skar et stykke fondant, der kunne dække kagens 3 sider. Dette er bladene/papiret i bogen. 


Ridsede vandrette streger i den hvide fondant (med Dresden Tool) for at få det til at ligne en masse sider (papir) i bogen.


Omslaget blev udrullet og skåret til i kagens størrelse + ryggen samt 1 cm ekstra på hver led. Omslaget skal lige gå lidt ud over papiret/kagen.

Ved mange udruller fondanten i 4-5 mm tykkelse til omslaget for at få kanterne til at holde sig oppe. Jeg synes, det er synd at "ødelægge" kagen med så tykt et lag "sukker". ;o) Lige inden fondanten er helt tør, kan de steder der evt. hænger lidt formes/skubbes på rette plads.


Til slut skal der laves en lille kant i bunden på de 3 sider for at afslutte udseendet af et omslag.


Resten af udformningen og pynt til bogen er nu op til ens egen fantasi. ;o)


Webshop: www.momsesunivers.dk

24 kommentarer:

  1. Hvor er den bare flot lavet, det ligner jo en der lige er klar til at blive læst;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Susanne. Tror da også lige jeg skal have en godnathistorie... ;o)

      Slet
  2. Rigtig flot. :-) Hvordan har du lavet det "slidte" look

    Hilsen Tina Hatting

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker Tina. :o) Det slidte look er lavet ved at få fondanten til at revne/krakelere i bl.a. ryggen, meget let "flossede" kanter og forsøgt at "slide" huller etc.

      Læder-looket er lavet med farve, der er tværet ud (over det hele). ;o)

      Slet
    2. Smart og godt fundet på.
      Tak for svar

      Vh Tina Hatting

      Slet
  3. Kanon flot. Hvordan laver du det slidte look og hvordan får du den så lige med cremerne også?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betina. :o) Vedr. look se mit svar til Tina H. oven over. ;o)

      "Kage samlet lige"; klik på linket under billedet "samle og opsmøre" + se også "samlering, hjemmelavet" (dette link findes i "samle og opsmøre" indlægget.

      Slet
  4. Sindssygt imponerende flot lavet kage :) Jeg er interesseret i lagkagebundene, som er lavet i tre farver og det giver en kanon effekt, når man skærer den ud. Hvordan og med hvad har du farvet bundene? Mvh. Annika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Annika - jeg tilsætter bare kakao (står også i opskriften på lagkagebundene). Kan selv godt li' at der er lidt "farvespil", når man skærer i kagen. ;o)

      Slet
  5. wow... Super flot lavet... Det ligner en bog... vil ikke tro at det var en kage... so real er den...

    SvarSlet
  6. Jeg mener ikke at den er kun flot .... den er super flottttttttttttt. også ind få jeg synse din kage opsætninge er super flot og lige jeg er helt vild med det :D

    SvarSlet
  7. Bettina - den er sindsyg flot og tak for din super vejledning. En bogkage er en af de kager jeg godt kunne tænke mig at lave engang - mangler bare lige lejligheden :-)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg takker også for din søde kommentar. :o) Synes også at bogen var spændende at lave.

      Slet
  8. Hvor er den bare flot. Sindsyg kreativt :-)

    SvarSlet
  9. Virkelig en god idé.
    Jeg kan se du har et metallisk fad under kagen. Hvad er det lavet af, og hvor kan man få fat i det? Jeg har kun de vanlige glasfad med dekor og kant, og de er bare ikke god til alternative kagefaconer...

    Hilsen Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente. :o)

      Det er kagepap, synes det er pænere end blot med stanniol (der også kan hænge i kagen, når der skæres).

      Jeg laver selv papkagefade, hvor øverste lag er kagepap. De er ret solide.

      Se vejledning her:
      http://momses-univers.blogspot.com/2012/01/papkagefade.html

      Klik evt. også på de grønne ord i indlægget, der gemmer sig link bag disse.

      Slet
  10. HOLD DA OP....flot flot kage ;)

    SvarSlet
  11. Lige sådan en vejledning jeg søger, skal forsøg mig med at lave sådan en kage til min datters 18 års fødselsdag.... kan man bruge købe fondant og farve med frugtfarve eller er det bedre at bruge noget andet og lagkage bundene hvor meget bruger du der... mængden

    SvarSlet
    Svar
    1. Frugtfarve kan til nød anvendes med nænsom hånd... farver dog ikke ret kraftigt + for megen frugtfarve kan gøre fondanten klistret (= ødelægge den).

      Vil anbefale brug af pastafarver til indfarvning af fondant og marcipan.
      http://www.momsesunivers.dk/shop/pastafarver-72c1.html

      Det slidte look på bogen er lavet efter indfarvning med pastafarve ved brug af pulver-/dustfarve
      http://www.momsesunivers.dk/shop/dust-plain-simple-54c1.html

      Har anvendt 3 lagkagebunde til bogen - for mængde se under det sidste billede (firkantede bunde) her:
      http://momses-univers.blogspot.dk/2011/11/lagekagebunde.html

      Mvh Bettina

      Slet
    2. mange tak.. uha er spændende om jeg kan finde ud af det :)

      Slet