onsdag den 22. februar 2012

Åkande

På billedet min version af åkander, der blev anvendt til Tommelise-kagen.

Disse redskaber er anvendt til fremstillingen.

Sugarcraft Gun, Daisy/Marguerit-ustikkere, skumunderlag, tylosepulver,
bakke til tørring af blomster, lille non-stick rullepindball værktøj og silikone bageark.

I stedet for sugarcraft gun kan en hvidløgspresser anvendes
- strimlerne til åkandens centrum bliver dog lidt tykkere.

Der kan også anvendes en Toffeefi-bakke til at tørre blomsterne i. ;o)

Start evt. med tilsætte lidt tylose til fondanten. Tylosen gør at fondanten bliver smidigere og tørrer hurtigere. Den kortere tørretid, gør det nemmere at få bladene til at holde formen (hurtigere). Det er dog ikke "strengt" nødvendigt at tilsætte tylose i fremstillingen af åkanden. Åkanderne til "Tommelise" er med tylose og "how to" uden.

Silikone bagearket anvender jeg som underlag, smøres med et meget tyndt lag Petal Base, hvis fondanten begynder at klistre fast til underlaget. Jeg duster aldrig med Maizena, når jeg modellerer.

Sådan er åkanden lavet
Udrul fondanten (ikke for tyndt) og udstik 3 blomster i forskellig størrelse (jeg har anvendt de tre mindste).



Afhængig af blomstens størrelse anvendes enten den store eller lille kugle på ball værktøjet.


Læg blomsten på skumunderlag (foam pad). Med ball værktøjet trykkes på bladet fra yderst og ind mod midten af blomsten i een enkelt bevægelse. Bladet "rejser sig op". Gør det samme på hvert enkelt blad. Prøv dig frem, hvor meget der skal trykkes med ball værktøjet.


Læg blomsten til tørre i bakken, så den kan få lidt "facon". Gentag processen med ball værktøjet på de to andre blomster.


Tag den største blomst op af bakken. Kom lim (vandpensel) i midten af blomsten og læg den mellemste blomst oven på (lidt forskudt). Kom lim i midten og læg den mindste blomst på. Læg åkanden tilbage i tørrebakken.


Tag din sugarcraft gun og fyld lidt fondant i. Jeg har anvendt Ø1,25 mm skiven. Pres lidt fondant ud og skær med en kniv e.lign. nogle strimler af til åkandens centrum.

Modelleringskniv.
Kom lidt lim i midten af åkanden og sæt strimlerne fast.


Lad åkanden tørre lidt. Tørretiden afhænger af, hvor lukket eller foldet ud, du ønsker åkanden skal være.

Min åkande var ca. "halvtør", da jeg tog den ud af bakken. Åkanden foldede sig meget let ud, og jeg kunne stadig forme/skubbe til bladene, så jeg kunne få dem til at "stå", som jeg ønskede det.


-------------------------------------
Webshop: www.momsesunivers.dk

4 kommentarer:

  1. Hvor er de bare fine, det må jeg vist lige have prøvet af ved lejlighed :)

    SvarSlet
  2. De er rigtige flotte. Tak for en gør-det-selv indlægget.
    Hav en rigtig god aften:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker - rigtig god aften til dig også. :o)

      Slet