onsdag den 23. november 2011

Citronmåne(r)

Har fundet opskriften på nettet

En virkelig lækker kage

2 halvmåner - springform ca. Ø22 cm
- glem alt om "købe-månen" ;o)

250 g blødt smør
250 g flormelis
5 æg (stuetemperatur)
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 økologiske citroner (reven skal)

Gem evt. lidt af den revne citronskal til brug for pynt/drys på glasuren.

Tilsæt evt. en lille smule gul farve i både dej og glasur for at understrege ”citron-farven”.

Glasur
1 bg past. æggehvide
200 g flormelis
Evt. 1 tsk blødt smør

Dej
Pisk smør og flormelis godt sammen. Tilsæt ét æg ad gangen. Rør kun LET, så dejen ikke skiller. Bland hvedemel og bagepulver - sigt det i og vend det i dejen. Riv skallen af citronerne fint og kom det i dejen. (Tilsæt evt. lidt gul farve).

Kom dejen i en springform og bag i ca. 40-60 min. ved 175 grader. Lad kagen stå i springformen i 5-10 min. inden den vendes ud på en bagerist og afkøles.

Glasur
Rør æggehviden forsigtigt sammen med flormelis. Tilsæt citron-koncentrat (og evt. smør og gul farve). Glasuren skal være glat og tyktflydende. Smør glasuren på kagen (og drys evt. med reven citronskal) og lad den stå i ca. 1 time. Del kagen i 2 dele og server.

1 kommentar:

  1. Vil lige fortælle at det er en vild fantastik citron måne opskrift du har her.
    Har lige lavet den her til aften og den gik rent ind af kæresten og af mig selv. kommer i hvert fald til at lave min egen for efter tiden, i stedet for der købe pjat :D

    SvarSlet