søndag den 27. november 2011

Baileysmousse

Portionen giver 1,5-2 lag i Ø20-22 cm kage

4 blade husblas
50 g hvid chokolade
1 dl Baileys
4 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk sukker
3 dl piskefløde
100 g mørk chokolade

Udblød husblassen i koldt vand i 10 min. Smelt husblassen over vandbad (eller microovn) i det vand, der følger med, når du tager husblassen op.

Hak den hvide chokolade fint og smelt den over vandbad (eller microovn) - lad afkøle let.

Rør Baileys i den smeltede husblas (hæld i tynd stråle eller rør lidt i ad gangen). Rør blandingen i den smeltede hvide chokolade. Lad afkøle til stuetemp.

Pisk æggeblommer og sukker til en cremet masse. Rør chokolade- og æggeblanding sammen.

Pisk fløden og vend den i chokolade-æggeblandingen. Hak den mørke chokolade og vend i flødeblandingen.

Sæt moussen på køl og vend af og til i den så chokoladestykkerne ikke falder til bunden. Når moussen er "tyknet", kan den fordeles på kagelaget/-lagene.

7 kommentarer:

  1. Kan det laves dagen før?

    SvarSlet
  2. Kan det laves dagen før?

    SvarSlet
  3. Hvis jeg laver 3 bunde ø26 med 2 lag mousse hvor mange pers er det til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved højde på 8 cm og 2 dl kage beregnet per person er der til 21 personer.
      Se hvordan du selv kan lave beregningen her:
      http://momses-univers.blogspot.dk/2011/12/er-der-kage-nok.html
      Mvh Bettina

      Slet
  4. Kan denne mousse fryses ?

    SvarSlet